Sportsevents og deres mulige effekter
Sportsevents er et vigtigt felt for mange kommuner, og de bliver ofte set som en mulighed for at skabe økonomisk vækst gennem øget turisme og branding, øge idrætsdeltagelsen og skabe gode oplevelser for borgerne. Forskningen tegner dog et mere nuanceret billede af effekterne.
Danmark har i de seneste år markeret sig som vært for en række store, prestigefyldte internationale sportsevents inden for blandt andet håndbold, cykling, fodbold og løb.
Kommunerne spiller ofte en vigtig rolle som vært og økonomisk bidragsyder til sportsevents, og derfor er det vigtigt at have en nuanceret forståelse af både potentialet og udfordringerne ved at være vært for sportsevents af forskellige størrelser.
På denne side kan du finde viden om de håndgribelige og uhåndgribelige effekter af at afholde sportsevents, herunder:
- De økonomiske effekter af at afholde sportsevents
- Effekter i forhold til at øge deltagelsen i breddeidræt
- Indsigt i sociale effekter og værdi for borgerne
De økonomiske effekter af at afholde sportsevents
Forskningen i økonomiske effekter af events fokuserer primært på de helt store begivenheder som OL og VM i herrefodbold. Sammenfattende peger litteraturen på, at fra et rent økonomisk perspektiv er det at afholde sådanne megabegivenheder ikke en effektiv måde at bruge offentlige midler på.
Det kræver markante investeringer i infrastruktur at afholde events i denne størrelsesorden, hvilket typisk fører til massive budgetoverskridelser. Ressourcer vil ofte blive flyttet fra andre og mere produktive aktiviteter i samfundet, ligesom den øgede efterspørgsel på ressourcer på grund af eventen kan presse andre sektorer.
Mindre sportsbegivenheder er billigere at tiltrække, de kræver færre ressourcer at afholde, og det er typisk ikke nødvendigt at investere i ny infrastruktur. Derfor er der grund til at være mere optimistisk omkring denne type events.
De økonomiske effekter af at afholde dem er dog i bedste fald marginale. For at få mest ud af (eller tabe mindst muligt på) afholdelse af disse events, er det afgørende, at kommunen i forvejen har de nødvendige ressourcer – i form af lokal arbejdskraft, frivillige, økonomi og infrastruktur – til at afvikle eventen.
Sæsonvariationer spiller også ind. Eventuelle økonomiske gevinster ved at være vært for en event vil alt andet lige være mindre, når eventen afvikles i højsæsonen, hvor der i forvejen er pres på kapaciteten i kommunen, end når den afvikles i perioder med uudnyttet kapacitet.
Enkelte studier peger på, at der kan være positive effekter i forhold til image og opmærksomhed, men det er tvivlsomt, om sådanne effekter samlet set materialiserer sig i økonomiske gevinster, f.eks. i form af øget turisme og handel.
Effekter i forhold til at øge deltagelse i breddeidræt
Selvom eliteidrætsevents får stor opmærksomhed i medierne, inspirerer de ikke nødvendigvis til, at flere dyrker idræt. De fleste studier finder ingen sammenhæng mellem at afholde sportsevents og idrætsdeltagelse. Der er dog enkelte studier, der identificerer små effekter, som både kan være positive og negative, ligesom der kan være forskelle på tværs af befolkningsgrupper.
Mens nogle grupper kan blive positivt inspireret – typisk de, som allerede er idrætsaktive – kan elitesport have en endog demotiverende og fremmedgørende effekt på dem, der ikke dyrker idræt, fordi de kan have svært ved at identificere sig med præstationer på topniveau.
Sportsevents er derfor en ineffektiv vej at gå, hvis det primære formål er at få flere til at dyrke idræt. Når det er sagt – og hvis det allerede er besluttet, at eventen skal afholdes – giver den en platform, som kommunen i samarbejde med forbund og foreninger kan forsøge at udnytte og aktivere gennem målrettede initiativer.
For at øge sandsynligheden for at rekruttere nye medlemmer er det afgørende at udvikle en langsigtet strategi, der integrerer eventen i en bredere kontekst af lokale idrætsmuligheder, med fokus på at skabe strukturer og tilbud, der kan være med til at fastholde og udvikle den interesse, som eventen skaber. Det er således afgørende, at de lokale foreninger har kapaciteten til at tage imod nye medlemmer.
Læs også artiklen
Download notatet
Sociale effekter og værdi for borgerne
Mens forskningen overvejende taler for, at sportsevents hverken gør lokalområdet rigere eller får flere til at dyrke idræt, kan de skabe værdi på andre måder. Dels skaber de nye forbrugsmuligheder for de lokale borgere, som får mulighed for at deltage i eventen, ligesom de kan skabe en række såkaldte ’ikke-brugsværdier’ såsom glæde, stolthed, samhørighed og identitetsfølelse.
’Ikke-brugsværdier’ kan i princippet nydes af alle borgere, uanset om de deltager i eventen eller ej. Det er i disse ’ikke-brugsværdier’, at det væsentligste argument for at afholde sportsevents skal findes, selvom det ikke er givet, at gevinsterne opvejer omkostningerne ved at afholde eventen.
En metode til at værdisætte sådanne gevinster er ’betinget værdisætning’, som bruger spørgeskemateknikker til at afdække befolkningens betalingsvilje som en indikator for deres præferencer.
Betalingsvilje skal forstås som den mængde penge – og dermed andre forbrugsmuligheder – som en person er villig til at give afkald på for at afholde eventen. Således afspejler betalingsviljen eventens værdi. Ved at lægge værdierne sammen for alle de berørte borgere, opnår man et mål for den samlede velfærdsændring, som eventen bidrager med.
Studier viser desuden, at det at afholde OL og VM kan have en kortvarig effekt på selvrapporteret lykke blandt borgerne i værtsbyerne.
Baseret på en gennemgang af eksisterende forskning om events har Idrættens Analyseinstitut lavet fem anbefalinger til nationale og lokale aktører, der arbejder for at tiltrække sports events til Danmark:
- Undersøg danskernes præferencer for forskellige typer af events
- Gå efter tilbagevendende begivenheder
- Begivenhederne skal kunne afvikles i eksisterende rammer
- Sørg for at aktivere begivenhederne
- Giv modspil til eventejerne