Samråd
Lokale samråd spiller en vigtig rolle på kultur-, idræts- og fritidsområdet i danske kommuner. De fungerer som brobyggere mellem kommunen og de mange frivillige foreninger, der tilbyder aktiviteter og bidrager til borgernes fritidsliv.
Samrådene forbinder kommunerne med det lokale foreningsliv, bidrager til at koordinere aktiviteter og varetager foreningernes interesser.
I en stor, landsdækkende undersøgelse fra 2021 kortlagde Videncenter for Folkeoplysning de mange samråd i Danmark. Kortlægningen gav et indblik i, hvordan samrådene er organiseret, hvilke opgaver de løser, og hvordan de samarbejder med kommunerne.
Herunder finder du et kort overblik over undersøgelsens resultater.
Karakteristik af samrådene
Der er på landsplan 224 samråd på kultur- og fritidsområdet. De fleste samråd findes inden for fire hovedområder:
- Idrætssamråd (30 pct.)
- Børne-/ungesamråd/spejdersamråd (26 pct.)
- Aftenskolesamråd (21 pct.)
- Kulturelle samråd (18 pct.)
Derudover er der en række øvrige samråd, der går på tværs af områderne.
Samrådenes organiseringsform
Næsten fire ud af fem samråd er organiseret som paraplyorganisationer, hvor foreningerne er medlemmer, og bestyrelsen er valgt af medlemmerne. De resterende samråd er enten organiseret som et formaliseret samarbejde mellem foreninger på området uden en formel medlemsstruktur eller på anden vis.
Derudover viser analysen, at samrådene i meget vid udstrækning er baseret på frivillighed. Kun 9 pct. af samrådene har lønnede ansatte.
Samrådenes økonomi
55 pct. af samrådene angiver, at de modtager kommunal støtte til drift, hvilket er den mest udbredte indtægtskilde blandt samrådene.
37 pct. af samrådene modtager et kontingent fra deres medlemmer, mens 27 pct. modtager kommunal støtte til aktiviteter.
Derudover modtager nogle af samrådene støtte fra kommunale puljer, fonde, sponsorer eller har en indtjening fra deres egne aktiviteter.
21 pct. af samrådene havde ingen indtægtskilder i 2019.
Samrådenes formål og roller
Samrådenes vedtægter giver indblik i deres formål og roller:
- 89 pct. af samrådene angiver, at et centralt formål i deres arbejde er at varetage foreningernes interesser over for kommunen.
- 76 pct. af samrådene har til formål at koordinere og sørge for samarbejdet mellem foreningerne.
- 63 pct. af samrådene har fokus på at servicere og vejlede medlemsforeningerne ud fra deres behov.
- 25 pct. angiver, at det er en del af deres formål at løse konkrete opgaver for kommunen. Det kan for eksempel være at uddele kommunale puljer eller fordele kommunale lokaler eller haller.
Samrådenes samspil med kommunerne
Mange samråd indgår i kommunale samarbejdsstrukturer:
- To tredjedele af samrådene er repræsenteret i kommunernes § 35 stk. 2-udvalg, der skal sikre brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet.
- Næsten halvdelen af samrådene er også repræsenteret i andre typer af kommunale råd og udvalg.
- En tredjedel af samrådene har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med kommunen og har dermed formaliseret deres rolle.
Uddelegerede opgaver
Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af samrådene har fået uddelegeret specifikke opgaver eller kompetencer fra kommunen:
- 29 pct. af samrådene administrerer en eller flere puljer.
- 22 pct. står for uddeling af hæderspriser.
- Kun få samråd varetager opgaver relateret til faciliteter og anlæg. Her står 8 pct. for fordelingen af lokaler, 6 pct. for prioriteringen af anlægsønsker, mens 2 pct. drifter kommunale faciliteter.
Det er overvejende idrætssamråd, der har denne type af opgave.
Indflydelse
Samrådenes mulighed for at opnå indflydelse er helt central for deres rolle som interesseorganisation.
Samrådene vurderer selv at have størst indflydelse i forhold til de kommunale politikker på området, fordelingen af puljemidler og de kommunale retningslinjer for tilskud.
Indflydelsen gælder helt overvejende forvaltningen af samrådenes eget område, mens kun få oplever at have indflydelse på andre kommunale politikområder.
Samrådenes relationer til foreningerne
Der er stor variation i antallet af foreninger, som de forskellige typer af samråd repræsenterer.
- Idrætssamrådene repræsenterer i gennemsnit 93 foreninger
- Kulturelle samråd repræsenterer i gennemsnit 59 foreninger.
- BUS/spejdersamrådene repræsenterer i gennemsnit 28 foreninger
- Aftenskolesamrådene repræsenterer i gennemsnit 13 foreninger.
Langt de fleste samråd (82 pct.) angiver, at de repræsenterer mere end halvdelen af alle foreninger inden for deres område.
Aktiviteter og henvendelser
Hovedparten af de samråd, der er organiseret som paraplyorganisationer, afholder regelmæssigt generalforsamlinger eller årsmøder for deres medlemmer.
Derudover afholder mere end halvdelen af samrådene temamøder eller seminarer, mens hver fjerde tilbyder kurser til foreningerne.
Samrådene modtager også henvendelser fra foreningerne, som især handler om emner som tilskud, faciliteter og arrangementer.
