Fritidspas i danske kommuner
Danske kommuner har i flere år arbejdet med en form for fritidspas, hvor børn og unge kan få økonomisk tilskud til at betale for kontingent i en idrætsforening. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut for DGI har kortlagt erfaringerne med fritidspas i kommunerne anno 2025.
Undersøgelsen viser, at 85 kommuner har en ordning med fritidspas, og på denne side side kan du få mere at vide om:
- de danske kommuners brug af fritidspas og fritidsvejledning
- administrationen og økonomien i ordninger med fritidspas
- samarbejdet med foreninger og andre aktører i forbindelse med ordningen
Brug af fritidspas og fritidsvejledning i de danske kommuner
En kortlægning lavet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) for DGI i april 2025 viser, at antallet af kommuner, der tilbyder fritidspas, er steget. 85 af landets kommuner arbejder med en ordning for fritidspas i 2025, og det er 23 flere end de 62 kommuner, som havde en fritidspasordning i 2021.
Figur: Antal kommuner, der tilbyder fritidspas eller lignende i 2024
Ud af de 85 kommuner, der har en fritidspasordning, har 37 kommuner knyttet en fritidsvejleder til ordningen. Det vil sige, at der er afsat midler til en kommunalt ansat fritidsvejleder, der hjælper og guider familier og foreninger om muligheder ved fritidspasset. Vejlederne samarbejder også med fagprofessionelle om at identificere de børn, der har brug for hjælp til at finde en fritidsaktivitet.
Undersøgelsen viser, at det at have tilknyttet en fritidsvejleder til ordningen er med til at hæve antallet af personer, der modtager støtte:
- Kommuner med vejledning støtter i gennemsnit 42 borgere pr. 10.000 indbyggere
- Kommuner uden en vejlederfunktion støtter i gennemsnit 30 borgere pr. 10.000 indbyggere.
Kommunerne, der deltog i Idans undersøgelse, peger på, at den største styrke i arbejdet med fritidspasset har været den tilknyttede vejlederfunktion, som de anser for at være en forudsætning for overhovedet at implementere fritidspasset i praksis.
Undersøgelsen viser desuden, at det typisk er de 7-12-årige, der får tildelt et fritidspas, mens det er sværere at få de 15-18-årige til at bruge det.
Figur: Oversigt over fritidspas i danske kommuner
Økonomi og administration af ordningen
De kommuner, der har tilknyttet en vejleder til fritidspasordningen, bruger generelt flere penge på ordningen end kommuner uden en vejleder. Både fordi fritidsvejledningen i sig selv koster penge i form af blandt andet løn, men også fordi det får flere til at søge om og benytte fritidspasset.
Baseret på tal fra de kommuner, der har svaret på spørgeskemaet i Idans undersøgelse, har kommuner med vejledning således brugt 389.184 kr. i gennemsnit i 2023, mens kommuner uden vejledning gennemsnitligt har brugt 232.362 kr.
Flere kommuner samarbejder derfor også med andre aktører og fonde. F.eks. støder BROENs lokalafdelinger eller Dansk Flygtningehjælp til i nogle kommuner og supplerer fritidspasset med ekstra økonomi eller hjælp til vejledning.
Administrationen af ordningen
Erfaringerne med fritidspas er generelt gode blandt kommunerne i Idans undersøgelse, selvom administrationen af fritidspasset kan være omstændelig. Flere kommuner giver dog udtryk for, at de ikke kan se, hvordan processen kan gøres ret meget lettere, og at det er svært at lære af hinanden, fordi der er så stor forskel på kommunernes størrelse og organisering.
Udfordringerne består overordnet i at afgøre, hvem der har ansvar for at ansøge om fritidspasset, og hvorvidt man skal arbejde med en løsning, der er nem og tilgængelig for familier og foreninger, som typisk er dem, der skal søge om fritidspas, eller om systemet skal være nemt at håndtere i kommunen.
Flere kommuner angiver desuden, at de arbejder ud fra en tillidsbaseret model for at lette administrationen. Det betyder, at kommunerne reelt set ikke tjekker op på familiernes økonomi, og om de i det hele taget er berettiget til et fritidspas.
Samarbejdet med foreninger og andre aktører
Kommunerne har et stort fokus på formidling og at gøre ordningen med fritidspas synlig for andre aktører og fagprofessionelle og i forhold til de familier, der skal bruge ordningen.
Kommunerne samarbejder typisk med mange forskellige aktører om at udbrede kendskabet til fritidspas såsom
- personale på skoler (skoleledere og lærere)
- pædagoger
- SSP
- familierådgivere
- socialrådgivere
- sundhedsplejen
I arbejdet med at nå ud til flere målgrupper nævner flere kommuner i undersøgelsen, at de også arbejder på det, de kalder ’det tredje ben’. Det handler blandt andet om at sikre, at foreningerne er klædt på til at tage imod nye medlemmer og deres familier, som måske ikke er så vant til at komme i en forening.
Derudover er der også kommuner, som arbejder på at udvikle helt nye ’tilpassede’ aktiviteter, som henvender sig til nogle af dem, som de forsøger at hjælpe ind i foreningslivet med et fritidspas. Der er dog blandede erfaringer med rent faktisk at lykkes med det, fordi det kan være svært at få fat i målgruppen.