Folkeoplysningen i kommunerne

Kommunernes forvaltning af folkeoplysningsområdet

I 2019 udsendte Videncenter for Folkeoplysning et omfattende spørgeskema til alle landets kommuner for at indsamle nøgletal på folkeoplysningsområdet og kortlægge forskelle og ligheder på tværs af kommunerne. 

92 af landets 98 kommuner har bidraget til undersøgelsen og indberettet tal om omfanget og karakteren af de folkeoplysende aktiviteter, fordelingen af økonomisk støtte samt de øvrige kommunale rammer og procedurer. 

Tallene fra undersøgelse er blevet samlet i en database, som giver overblik over kommunernes tilskud, procedurer og omfanget af aktiviteter på folkeoplysningsområdet, så kommuner og andre interesserede selv kan dykke ned i tallene. 

I databasen kan du få indblik i datagrundlaget fra de enkelte kommuner og mulighed for at sammenligne på tværs af kommuner og kommunetyper. 

Læs mere om databasen og find den her 

Kommunernes forvaltning af aftenskoleområdet

Omfanget og karakteren af aftenskoleområdet

De 91 kommuner i undersøgelsen, som har svaret på spørgsmålene omkring aftenskoleområdet, havde i 2018 samlet set lidt over 1.100 aftenskoler med tilskudsberettigede aktiviteter, og på landsplan blev der gennemført cirka 1,44 mio. undervisningstimer i aftenskolerne i 2018.

Antallet af indbyggere pr. aftenskole varierer mellem 904 indbyggere pr. aftenskole i den kommune, der har relativt flest aftenskoler, og 14.354 indbyggere pr. aftenskole i den kommune, der har relativt færrest aftenskoler.

Aktivitetsniveauet varierer mellem 1,5 indbyggere pr. undervisningstime og 46 indbyggere pr. undervisningstime.

Selvom der er relativt flest aftenskoler i landets yderområder, er aktivitetsniveauet der lavere end i andre dele af landet. Det reflekterer, at der er mange små aftenskoler i yderområderne, mens der i mere tætbefolkede områder er relativt færre, men større aftenskoler.

Tilskud til aftenskolernes aktiviteter

Tilskuddet på aftenskoleområdet udregnes på baggrund af aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn. Folkeoplysningsloven har defineret en maksimumgrænse, så kommunerne kan støtte med op til 1/3 af aftenskolernes udgifter til almen undervisning og op til 8/9 af skolernes udgifter til handicapundervisning. 

• På aftenskoleområdet anvender de fleste kommuner som udgangspunkt lovens maksimale tilskudsgrænser på 1/3 af aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn inden for den almene undervisning.
• I praksis er der 22 pct. af kommunerne, der ikke udfylder de vedtagne tilskudsbrøker, da tilskudsrammen ikke er stor nok. Det gælder særligt kommuner, der har et højt aktivitetsniveau.
• Samtidig angiver næsten halvdelen af kommunerne, at de ikke har brugt hele beløbet i den afsatte tilskudsramme på aftenskoleområdet. Det kan tyde på, at aktivitetsniveauet i nogle kommuner ikke er stort nok til, at den afsatte ramme kan blive brugt.
• Når det gælder handicapundervisning, benytter 57 pct. af kommunerne den maksimale tilskudsbrøk, mens de resterende benytter andre brøker. 

Lokaler og lokaletilskud på aftenskoleområdet

Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at stille kommunale lokaler til rådighed. Aktiviteter for børn og unge har ifølge loven førsteprioritet, og derefter kommer den folkeoplysende voksenundervisning.

Ud over at anvise offentlige lokaler stiller loven krav om, at kommunerne giver lokaletilskud til private lokaler, der ejes eller lejes af foreningerne.

På aftenskoleområdet er kommunerne forpligtet til at give aftenskolerne lokaletilskud på 75 pct. af driftsudgifterne til egne og lejede lokaler. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at yde lokaletilskud, hvis de i stedet kan anvise et egnet kommunalt lokale.

• 15 pct. af kommunerne har angivet, at de ikke har nogen udgifter til lokaletilskud. Det må antages, at aftenskolevirksomheden i disse kommuner udelukkende foregår i kommunale lokaler.
• På kommunalt plan er det i gennemsnit 33 pct. af aftenskolerne, der modtager lokaletilskud.
• På tværs af kommunetyper er der færre aftenskoler i bykommunerne end i yderkommunerne, der modtager lokaletilskud. Det kan skyldes, at der i større byer ofte er mange forskellige typer af kommunale lokaler til rådighed, og at behovet for egne lokaler dermed er mindre.
• Udgifterne til lokaletilskud er dog højere i bykommunerne end i yderområderne, da der i byerne ofte vil være store aftenskoler og oplysningsinstitutioner med egne og lejede lokaler, som fylder godt i budgettet for lokaletilskud. Omvendt vil de aftenskoler, som har egne lokaler i yderområderne, typisk være mindre skoler.

Sammenhæng mellem tilskud og aktivitetsniveau

Der er store variationer på tværs af kommuner, når det gælder tilskuddet til aftenskoleundervisning pr. indbygger.

• Beløbet er på knap 4 kr. pr. indbygger i den kommune, hvor tilskuddet er lavest
• Beløbet er på 152 kr. pr. indbygger i den kommune, hvor tilskuddet er højest.
• Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger er på 39 kr.
• På tværs af kommuner ses en klar tendens til, at støtten pr. indbygger er højest i bykommunerne og lavest i yderkommunerne.

Et lavt tilskud pr. indbygger skyldes ikke nødvendigvis manglende vilje hos kommunen til at prioritere området. Det kan også skyldes, at udbuddet af aftenskoleaktiviteter er lavt, og at kommunen derfor ikke kan bruge hele den afsatte ramme.

Omvendt betyder et højt tilskud pr. indbygger ikke pr. automatik gode vilkår for den enkelte aftenskole. Tværtimod ser det ud til, at der i nogle af disse kommuner er et så højt aktivitetsniveau, at det presser rammen, så tilskudsbrøkerne ikke kan opfyldes.

Kommunernes arbejde med tværgående temaer 

Kommunerne skal forholde sig til en række bestemmelser i folkeoplysningsloven, der går på tværs af aftenskoleområdet og foreningsområdet.

Kommunerne har blandt andet pligt til at afsætte midler til udviklingsarbejde inden for lovens område og skal også sørge for at inddrage brugerne på området. Endelig er der et lovkrav om, at kommunen skal lave en kommunal folkeoplysningspolitik.

Temaer i folkeoplysningspolitikker

I de lovpligtige kommunale folkeoplysningspolitikker skal kommunerne forholde sig til de følgende seks temaer:

• Tema 1: Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.
• Tema 2: Rammer for den folkeoplysende virksomhed, herunder de fysiske rammer.
• Tema 3: Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper herunder de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde.
• Tema 4: Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for at indgå partnerskaber om at løse konkrete opgaver.
• Tema 5: Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.
• Tema 6: Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen.

På baggrund af svarene fra kommunerne har Videncenter for Folkeoplysning lavet grundige analyser af, hvordan kommunerne har grebet en række af disse tværgående temaer an, herunder:

• kommunernes målsætninger og rammer for borgernes deltagelse i den folkeoplysende virksomhed
• afgrænsningen af den folkeoplysende virksomhed i forhold til tilstødende, tilgrænsende aktiviteter
• folkeoplysningens samspil med øvrige politikområder og muligheden for at afsætte midler til partnerskaber omkring løsningen af særlige opgaver
• omfanget og karakteren af kommunernes praksis i forhold til udviklingsarbejde inden for lovens område med særligt fokus på muligheder for de selvorganiserede grupper
• brugerinddragelsen på folkeoplysningsområdet og organiseringen af de lovpligtige § 35 stk. 2-udvalg
• kommunernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt de oplever udfordringer ved administrationen af folkeoplysningsloven