Eliteidræt og støtte til events og professionel sport
De danske kommuner støtter eliteidrætten i Danmark på flere måder – både direkte og indirekte. Det sker blandt andet gennem talentudvikling, ved at opføre trænings- og opvisningsanlæg til atleter og elitehold, gennem sponsorater og politisk opbakning og gennem økonomisk støtte til events, der bringer stævner og internationale atleter til lokalområderne.
Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på disse aktiviteter. Det varierer på tværs af landet, men det er betydelige midler, der bruges i de kommunale budgetter til at understøtte dansk eliteidræt på den ene eller anden måde.
På denne side kan du finde informationer om:
- kommunernes arbejde med eliteatleter
- kommunale sponsorater
- kommunale opvisningsanlæg
- kommunal støtte til sportsevents.
Kommunernes arbejde med eliteatleter
Arbejdet med eliteidræt i kommunalt regi tog fart i 00'erne, hvor mange kommuner oprettede lokale elitesportssekretariater eller egentlige selvstændige og uafhængige enheder, der skulle støtte og udvikle lokal elitesport.
I samme periode begyndte arbejdet med de såkaldte 'Team Danmark elitekommuner', der blev en mulighed, efter at loven om eliteidræt blev revideret i 2004. Hensigten var at give atleterne bedre muligheder for at kombinere uddannelse med elitesport i overensstemmelse med loven om eliteidræt, som lægger vægt på social og samfundsmæssig forsvarlighed i udviklingen af dansk eliteidræt.
Støtten til eliteidræt handler både om direkte økonomisk støtte og om indirekte støtte i form af prioriteret adgang til eller opførelse af trænings- og opvisningsfaciliteter. Samarbejde og koordinering med lokale klubber, uddannelsesinstitutioner og folkeskoler med henblik på at skabe gode træningsforhold for atleterne er også en del af pakken. Det samme er oprettelse af specifikke talentklasser i folkeskolen.
Se oversigten over kommuner, som Team Danmark samarbejder med
Det er Team Danmark, der indgår aftaler med de kommuner, som de mener lever op til organisationens krav og forventninger.
Set fra Team Danmarks side handler samarbejdet om at udvikle talent og elite inden for de sportsgrene, der er prioriterede i Team Danmarks støttekoncept. Støttekonceptet er det program, der inden for en given olympisk periode regulerer støtten til de forskellige specialforbund, der konkurrerer på højeste niveau.
Aftalerne giver kommunerne mulighed for at brande sig som Team Danmark-godkendte kommuner i forhold til eliteidræt. Team Danmark giver økonomisk støtte og formidler en række koncepter – f.eks. om træningsformer og kost og ernæring – inden for aftalens ramme, men det er kommunerne, der leverer den største del af ressourcerne til samarbejdet.
Læs mere om elitekommuner på Team Danmarks hjemmeside
Idrættens Analyseinstitut har lavet flere evalueringer for de danske kommuner om elitekommune-samarbejderne.
De viser, at der på mange måder er tilfredshed med aftalerne både lokalt og hos Team Danmark, men også at der kan være organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer lokalt, der hindrer et fuldt udbytte. På den baggrund har Team Danmark i nogle tilfælde undladt at forlænge eller indgå samarbejder med nye kommuner.
Kommunale sponsorater
En del danske kommuner støtter den kommercielle og professionelle eliteidræt. Det sker typisk i de kommuner, der huser et fodbold-, håndbold- eller ishockeyhold i de bedste rækker, men kommunerne kan også støtte andre sportsgrene, f.eks. gennem lokale elitestøtteorganisationer.
Kommunerne har hjemmel til at støtte professionelle sportsklubber så længe, at det sker på markedsvilkår og med rimelig modydelse fra de sponsorerede.
Læs mere om kommunale sponsorater på Ankestyrelsens hjemmeside
Kommuner henviser ofte til, at støtte til kommerciel og professionel eliteidræt kan give håndgribelige økonomiske effekter og leder til national medieomtale, som kan medvirke til, at kommunerne kommer på landkortet og bliver brandet.
Forskning har dog ikke kunnet dokumentere, at kommunerne får økonomiske effekter ud af at støtte kommercielle sportsklubber. I bedste fald er der tale om marginale effekter.
Til gengæld kan klubberne og deres sportslige resultater betragtes som en slags offentligt gode, der kan nydes af kommunens borgere. Der er studier, der peger på, at det kan give anledning til en form for uhåndgribelig nytte i form af ’feel good’-effekter og stolthed.
Idan har bidraget til studier af sådanne uhåndgribelige effekter - f.eks. i notatet ’Betalingsvilje for superligafodbold i Slagelse Kommune'.
Opførelse og udlejning af kommunale opvisningsanlæg
Kommuner har hjemmel til at bygge og drive opvisningsanlæg, som kan bruges til sportsbegivenheder. Men hvis faciliteterne stilles til rådighed for f.eks. en professionel fodboldklub, skal klubben betale leje for brugen, og lejen skal fastsættes på markedsvilkår.
Det er især vigtigt, at aftalen struktureres på en måde, så kommunen undgår at yde ulovlig (direkte eller indirekte) støtte til en privat erhvervsvirksomhed eller på anden måde skaber en situation med konkurrenceforvridning.
Det er imidlertid en stor udfordring at fastsætte den reelle markedsleje og definere, hvad en markedsbaseret aftale præcist indebærer.
I forhold til at udleje kommunale sportsfaciliteter eksisterer der nemlig ikke et egentligt marked, og i takt med kommercialiseringen af flere og flere sportsgrene er usikkerheden om, hvordan kommunerne skal håndtere lejeproblematikken, vokset tilsvarende.
Konkurrencestyrelsen udarbejdede i 2003 en model til at beregne lejen for kommunale idrætsanlæg, som efterfølgende har dannet grundlag for sager om stadionlejeaftaler i de danske kommuner.
Problemstillingen er imidlertid stadig aktuel, især i dansk fodbold, fordi Divisionsforeningen og DBU stiller større og større krav til de stadions, klubberne spiller på. Det har haft som konsekvens, at kommunernes opvisningsanlæg løbende har skullet opgraderes eller bygges om, og hvor pengene typisk er blevet fundet inden for de kommunale anlægsbudgetter.
Idan har i 2014 udgivet et notat om emnet, hvor hovedlinjerne i de problematikker, kommunerne skal forholde sig til, er gennemgået. Notatet gennemgår desuden en række kommuners konkrete aftaler.
Kommunal støtte til og involvering i events
Flere og flere store sportsevents bliver holdt i Danmark, og kommunerne spiller ofte en rolle i den forbindelse, da events typisk afvikles på (fysiske) områder i kommunerne. Ofte er kommunerne også involveret med direkte økonomisk støtte eller via planlægning, forberedelser, tilladelser og oprydning.
Forskningen i events viser, at med få undtagelser er der som regel kun marginale eller ingen håndgribelige effekter for kommuner af at afholde denne type af events. Nogle gange kan effekterne sågar være negative.
Der kan derimod godt være uhåndgribelige effekter, men det er ikke alle borgere i en kommune, der værdsætter events.
Idan har i forbindelse med arbejdet med effekter af sportsevents lavet fem anbefalinger til arbejdet med at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark. Anbefalingerne kan også bruges i kommunerne.