Daghøjskoler
En daghøjskole er en uafhængig, selvejende institution, som tilbyder folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende undervisning typisk målrettet unge og voksne. Antallet af daghøjskoler er imidlertid faldet drastisk i de seneste år og findes i dag kun i ganske få kommuner.
Hver daghøjskole har sin egen faglige profil med fag og emner, men er typisk enten en kreativ forskole til nationale og internationale designskoler eller løfter en opgave for kommunernes beskæftigelsesafdelinger med at opkvalificere og vejlede voksne, der er ledige eller i uddannelsesafklaring. Undervisningen forløber over flere uger i 20-30 timer om ugen.
På denne side kan du finde viden om
- hvad der kendetegner daghøjskolerne
- daghøjskolernes formål og historiske udvikling
- daghøjskolernes udfordringer.
Daghøjskolens særlige kendetegn
Det særlige kendetegn for daghøjskoler er, at de kombinerer pædagogik fra folkeoplysningen med et sigte på at fremme den enkeltes muligheder for at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det gør dem til et vigtigt alternativ for voksne, der har brug for opkvalificering, men som ikke nødvendigvis er klar til at træde direkte ind på arbejdsmarkedet eller i traditionel uddannelse.
Skolernes deltagergrupper er forskellige og afspejler deres faglige profil, men de er åbne for alle voksne.
Nogle daghøjskoler har en markant kunstnerisk profil og fungerer som forskoler, der forbereder deltagere til optagelse på kunst- og designakademier. Disse skoler har ofte et stærkt samarbejde med lokale kulturinstitutioner.
Andre daghøjskoler specialiserer sig i at arbejde med deltagere med særlige behov, f.eks. personer med helbredsmæssige udfordringer. Disse skoler kan fungere som en platform, hvor ledige eller udsatte borgere får mulighed for at udvikle deres personlige og faglige kompetencer i et trygt læringsmiljø, hvilket hjælper dem videre til enten et job eller uddannelse.
De kreative forskoler modtager støtte gennem kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger, mens de skoler, der arbejder med at forberede kursister på job eller uddannelse, typisk modtager midler fra kommunale social- og beskæftigelsesafdelinger.
Daghøjskolernes formål og historiske udvikling
Daghøjskolerne har siden slutningen af 1970'erne været en central aktør i både folkeoplysning og beskæftigelsesfremme i Danmark. De udviklede sig betydeligt som et svar på stigende arbejdsløshed og behovet for at opkvalificere voksne, særligt dem der stod uden for arbejdsmarkedet.
Skolernes formål var at skabe et læringsmiljø, der kunne styrke deltagernes personlige og faglige kompetencer.
I midten af 1990'erne var der ca. 184 daghøjskoler på landsplan, og de var særligt populære i storbyområder.
I 2002 blev loven om daghøjskoler ophævet, og antallet af daghøjskoler faldt drastisk. Statsstøtten til daghøjskolerne blev fjernet, og det økonomiske ansvar blev lagt over på kommunerne.
Fra 2002 til 2023 er det samlede kommunale tilskud til daghøjskoler faldet med 50 procent, fra 87 til 43 mio. kroner (i faste 2023-priser).
I samme periode er antallet af kommuner, der yder støtte til daghøjskoler, faldet markant. Hvor 25 procent af kommunerne ydede støtte i 1995, var andelen i 2023 faldet til blot 5 procent. Dette fald har især ramt skoler i mindre byer, mens større byer som f.eks. København og Aarhus fortsat støtter deres daghøjskoler økonomisk.
Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 1995-2023
Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskole efter folkeoplysningsloven. I perioden 1995-2002 var antallet af kommuner 275, i 2003-2005 271, i 2006 270 og fra 2007 98 kommuner. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.
Det er frivilligt for kommunerne, om de vil benytte daghøjskolens tilbud. Ifølge folkeoplysningslovens §45a kan kommuner yde støtte til aktiviteter, der fremmer beskæftigelse eller folkeoplysning. Kommunernes støtte varierer dog betydeligt, og der er ikke faste regler for, hvordan den kommunale støtte skal gives.
Mange kommuner vælger at støtte daghøjskoler som led i deres arbejdsmarkeds- eller uddannelsespolitik, mens andre har valgt at nedprioritere denne støtte.
I 2021 var der blot 17 daghøjskoler tilbage, hvoraf mange er koncentreret i større byer som København, Aarhus og Aalborg. I dag er kun 13 daghøjskoler medlem af daghøjskoleforeningen, og der er eksempler på, at kommuner i praksis stopper med at støtte daghøjskolerne.
Udfordringer forbundet med daghøjskolernes rolle
Daghøjskolerne står over for flere udfordringer, der især skyldes den økonomiske usikkerhed og den skiftende rolle, som de spiller i forhold til arbejdsmarkedspolitikken.
Udfordringer er blandt andet:
- Stadig færre kommuner giver støtte til daghøjskole og har efterladt voksne i mindre byer og landdistrikter uden adgang til denne skoleform.
- Kendskabet til daghøjskoler er faldende blandt lokale politiske aktører.
- En tilbagevendende konflikt mellem daghøjskolernes pædagogiske tilgang og de kommunale beskæftigelsesafdelingers mere direkte fokus på at få ledige i arbejde, når daghøjskolerne er i konkurrence med andre udbydere om konkrete opgaver.
