Booking og benyttelse af idrætsanlæg
De seneste 10-15 år har kommuner haft indgående fokus på, hvordan idrætsfaciliteterne bliver booket og benyttet, efter at en række undersøgelser i begyndelsen af 2010'erne viste, at en stor del af de tider, der bliver booket i almindelige idrætshaller, ikke bliver benyttet.
Stort set alle kommuner beskæftiger sig med booking og benyttelse af idrætsanlæg og bruger data, når de skal fordele tider og skal overveje behovet for at udvikle eksisterende faciliteter eller planlægge nye.
På denne side kan du finde:
- en introduktion til metoder til at måle booking og benyttelse af idrætsfaciliteter
- udvalgte resultater om benyttelse af almindelige idrætshaller
- anbefalinger til at udnytte idrætsfaciliteter bedre
- en casebeskrivelse af, hvordan man arbejder med data på booking og benyttelse af idrætsfaciliteter i Odense Kommune.
Udviklingen i metoder til at måle brug af idrætsanlæg
Kommunerne har flere grunde til at interessere sig for booking og benyttelse af idrætsfaciliteter. Det handler blandt andet om:
- at give eksisterende brugere mulighed for flere tider i faciliteter
- at give nye brugere mulighed for tid i faciliteter
- at få data, der kan indgå i overvejelser om at udbygge eller rive faciliteter ned.
Der er de seneste ti år sket en stor udvikling i metoder til at måle benyttelse af idrætsfaciliteter.
De første målinger af benyttelse blev udført i almindelige idrætshaller med varmesøgende kameraer med en metode udviklet af Aalborg Universitet. Metoden blev aldrig særlig udbredt, da kameraerne var dyre og svære at sætte op.
I stedet udviklede Idan og CISC en manuel registreringsmetode, som blev anvendt i et stort antal undersøgelser. Registreringerne blev udført én gang i timen i faciliteter i løbet af to uger i højsæsonen, hvor der blev indsamlet data om antal aktive, deres køn og typen af aktivitet. Disse data blev knyttet til bookingdata, og analyserne satte dermed fokus på, om der var fremmøde til bookede tider.
Den manuelle registreringsmetode blev løbende udviklet og anvendt i forskningsprojektet Fremtidens idrætsfaciliteter til at gennemføre den hidtidigt største undersøgelse af booking og benyttelse af idrætsfaciliteter i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført i to uger i 23 kommuner og involverede 321 almindelige idrætshaller, 77 kunstgræsbaner til fodbold og 62 svømmehaller.
Siden 2017 har der været stigende interesse for at udvikle delvist automatiske metoder til at måle aktivitet i idrætsanlæg. Disse metoder anvender kameraer, som tager billeder flere gange i timen og viser antallet af aktive pr. time. Disse kameraer er langt billigere end de varmesøgende kameraer og kan bruges mange steder.
I 2018 lancerede Lokale og Anlægsfonden et pilotprojekt sammen med et mindre antal kommuner, hvor man satte cirka 100 kameraer i udvalgte idrætsfaciliteter. Projektet var med til at øge kommunernes interesse for at måle aktiviteter med kameraer, og det anslås, at mere end halvdelen af landets kommuner i dag anvender kameraer i idrætsfaciliteter i kommunen.
Kameraerne bruges især i indendørsfaciliteter såsom almindelige idrætshaller og mindre sale, men der er også fokus på udendørs faciliteter som eksempelvis kunstgræsbaner til fodbold.
Definitioner
Booking (i pct.) er de tildelte tider i faciliteterne til aktiviteter. En facilitet er booket, når der er en reservation.
Benyttelse (i pct.) angiver andelen af timer inden for et tidsrum (f.eks. hverdage fra 8-22), hvor faciliteten reelt er i brug. En facilitet har været i brug, når der mindst har været én person til stede.
Fremmøde til bookede tider (i pct.) angiver, hvor stor en del af de bookede tider i en given tidsperiode som er blevet benyttet til aktiviteter. Fremmødeprocenten udtrykker således andelen af bookede tider, der reelt har været i brug.
Udvalgte resultater om benyttelse af idrætsfaciliteter
Der findes ikke en samlet opgørelse over booking og benyttelse af idrætsfaciliteter i Danmark, og derfor er undersøgelsen af booking og benyttelse i regi af Fremtidens idrætsfaciliteter fortsat den eneste undersøgelse, som går på tværs af et større antal kommuner.
Undersøgelsen af de 321 almindelige idrætshaller viste, at hallerne var noget mere bookede (82 pct.), end de var benyttet (61 pct.), og at hallerne især blev booket og benyttet fra kl. 17 til 21 på hverdage. Fremmøde til bookede tider var 75 pct. – dvs. der var ikke fremmøde til hver fjerde bookede tid.
Figur 1: Booking og benyttelse af alle almindelige idrætshaller i kommunerne fra kl. 16-22 (pct.)
Figuren viser den procentvise booking og benyttelse i almindelige idrætshaller fra kl. 16-22. Data er indsamlet i 321 idrætshaller i 23 kommuner i marts 2017. Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter (Høyer-Kruse, Iversen & Forsberg, 2017).
Der var betydelige forskelle på tværs af regioner. Booking og benyttelse var noget højere i Region Hovedstaden end andre steder i landet, og analyser viser, at der er en vis sammenhæng mellem booking og benyttelse på den ene side og befolkningstæthed på den anden.
Figur 2: Booking og benyttelse på tværs af alle almindelige haller opdelt efter region (pct.)
Figuren viser den procentvise booking og benyttelse i almindelige idrætshaller fra kl. 16-22 opdelt på regioner og hele landet. Data er indsamlet i 321 idrætshaller i 23 kommuner i marts 2017. Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter (Høyer-Kruse, Iversen & Forsberg, 2017).
Undersøgelser internt i kommuner viser også betydelige forskelle, som blandt andet bunder i, hvor hallerne er placeret i kommunen, selvom andre faktorer også kan have betydning.
Kameramålinger kan foretages over lange tidsperioder, og på den måde kan man få viden om udsving i løbet af et år eller hen over en dag.
I eksemplet herunder er benyttelsen af almindelige idrætshaller for eksempel højest fra omkring uge 45 til 13, mens den er lavere i sommermåneder og i skoleferier.
Figur 3: Benyttelse af almindelige idrætshaller fra 2022 til 2024 i eksempel-kommune (pct.)
Anbefalinger til at udnytte idrætsanlæg bedre
- Fordel tider med afsæt i realistiske forventninger til næste sæsons behov – ikke forrige sæsons.
- Hav et lettilgængeligt og opdateret overblik over, hvilke faciliteter der er booket og frie, så foreninger og andre kan booke dem, når de er ledige.
- Gør det nemt undervejs i sæsonen at aflyse tider, der er booket til træning, så de bliver tilgængelige for andre brugere.
- Skab incitamenter for at møde frem, som mindsker antallet af bookinger uden fremmøde
- Udpeg, hvem der har ansvar for at sikre, at tiderne i en facilitet bliver brugt. Hvis en booking ikke bliver brugt, skal den ansvarlige følge op med den, der har booket, bl.a. for at afklare, om bookingen fortsat er relevant.
- Vær opmærksom på fordeling af store blokke af tider til foreninger og skoler. Bookingerne bør fordeles på specifikke hold og klasser, og eventuelle overskydende tider skal gøres tilgængelige for andre. Back-up-bookinger i tilfælde af dårligt vejr bør minimeres.
Data fra den løbende registrering af aktiviteter i idrætsanlæg kan også bruges til andre opgaver som f.eks. at styre behovet for rengøring, energiforbrug og løbende vedligeholdelse. En oversigt over potentialer ved kameradata kan læses her.
Der findes i dag flere private firmaer, som leverer analyser og dashboards, som støtter kommuner i at bruge data. Mange oplever dog alligevel udfordringer med at få omsat de mange data, som kameraerne løbende indsamler, til praktiske handlinger.
Læs mere om booking og benyttelse
Forskere tilknyttet SDU har også haft fokus på andre aspekter af, hvad data om booking og benyttelse kan bruges til. Her er en pointe, at kommuner og faciliteter kan bruge data til at fremme læring, styring og ansvarlighed. Læs atiklen 'How do we measure? Perspectives for learning, steering, and accountability when measuring the utilisation of sports facilities'
Læs også artiklen 'Mål eller kaos? - Muligheder og begrænsning i at indføre "performance management" i danske idrætsfaciliteter' der diskuterer fordele og ulemper ved forskellige metoder til at måle benyttelsen af danske idrætshaller.
Læs også de to nedenstående analyser fra Idrættens Analyseinstitut. Rapporten 'Strategiske potentialer i kameramålinger' giver en indføring i måling af booking og benyttelse i kommuner og peger på fire områder, som data om booking og benyttelse kan anvendes til af kommuner.
Rapporten 'Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed' beskriver metode og resultater af en undersøgelse af booking og benyttelse i 23 kommuner, som blev foretaget som en del af forskningsprojektet Fremtidens idrætsfaciliteter.
Læs casen
Odense Kommune er i gang med en dybdegående indsamling af data om, hvordan hallerne i kommunen bliver brugt. Det sker for at afdække, om de eksisterende idrætsfaciliteter kan dække behovet fra kommunens foreninger og borgere.
Læs casen nedenfor