Aftenskoler

Kort historisk overblik

De første spæde skridt til aftenskolerne som institution kom med Danmarks første skolelov i 1814. Her blev lærerne påbudt at tilbyde aftenskole til dem, der var voksne (konfirmerede), men endnu ikke kunne deres lille katekismus. Sidst i 1800-tallet flyttede aftenskolerne også ind i civilsamfundet, hvor blandt andet studentersamfundet begyndte at udbyde undervisning for arbejderne og opnåede tilskud til det fra staten.

I 1930 blev der vedtaget en lov for aftenskoleområdet som helhed, som sikrede statslig støtte til området. Samtidig fik de lokale myndigheder pligt til at støtte økonomisk, hvis lærere og undervisning kunne godkendes.

I 1924 etablerede Socialdemokratiet det første oplysningsforbund; AOF, der tilbød aftenundervisning til borgerne fra et politisk ståsted. Efter 2. verdenskrig oprettede Venstre, de konservative og Det radikale Venstre også egne oplysningsforbund, og i dag er der fem landsdækkende oplysningsforbund, som de lokale aftenskoler kan vælge at være medlem af:

•  AOF - Arbejdernes Oplysningsforbund
• LOF - Liberalt Oplysningsforbund
• FOF - Folkeligt Oplysningsforbund
• Fora
• DOF - Dansk Folkeoplysnings Forbund

Med fritidsloven i 1969 kom aftenskolerne under samme lovgivning som det øvrige foreningsliv, og siden 1991 har folkeoplysningsloven været rammen for tildeling af midler til aftenskolerne.

Store variationer i udbuddet af fag

Vifos undersøgelse fra 2018 viste også stor variation i størrelsen på aftenskolerne og de fag, de udbyder. 

Der er små aftenskoler, der er drevet helt af frivillige kræfter, og der er aftenskoler, der har et stort sekretariat og mere end 75.000 tilskudsberettigede undervisningstimer. Der er også stor forskel på, om skolerne er specialiserede inden for en bestemt fagtype som musik, håndarbejde eller bevægelse, eller om de tilbyder en bred vifte af fag. 

I forhold til hvilke fag aftenskolerne udbyder, er det tydeligt, at bevægelsesfag i de seneste år er blevet det klart største fag på aftenskolerne målt på timer.

Vifo har undersøgt udviklingen i fagudbuddet over en tiårig periode i 28 aftenskoler, og undersøgelsen viser en markant stigning i undervisningstimer inden for bevægelse. Det næststørste fag i denne undersøgelse var manuelle fag som keramik, trædrejning, syning, maleri m.m. Dernæst kom de grundlæggende fag. 

Samme billede fremgår af 15 kommuners indberetninger til Vifos store undersøgelse af 'Folkeoplysning i kommunerne' baseret på tal fra 2018. De viser, at sundheds- og bevægelsesfag udgør cirka en tredjedel af undervisningstimerne i aftenskolerne, hvilket er lige så meget som manuelle og grundlæggende fag lagt sammen. 

Figur: Undervisningstimer fordelt på fag (pct.)

Figuren viser undervisningstimer fordelt på fag. Figuren bygger på indberetninger fra 15 ud af de 25 kommuner, der har svaret ’ja’ til spørgsmålet: ’Har kommunen opgørelser over antallet af undervisningstimer fordelt på forskellige typer af fag?’

Selvom der over tid er sket et stort fald i antallet af aftenskoler - fra mere end 2600 aftenskoler i 1998 til de 1080 aftenskoler i 2018 - har aktivitetsniveauet været relativt stabilt. Der er en tendens til, at aktiviteterne centrerer sig i byerne i meget store aftenskoler.

Figur: Antal undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund (2002-2022)

Kilde: Tal stillet til rådighed af Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF). OF har ikke opgjort antallet af undervisningstimer i 2020 og 2021 på grund af coronanedlukningerne.

Den kommunale støtte til området

De fem landsdækkende oplysningsforbund udgør tilsammen Oplysningsforbundenes Fællesråd, hvis medlemmer modtager driftstilskud fra udlodningsmidlerne til administration, koordinerende aktiviteter og konsulentarbejde.

Den enkelte aftenskole får støtte fra den kommune, den hører hjemme i, og ifølge Danmarks Statistik udgjorde den samlede kommunale støtte til undervisning i aftenskolerne i alt 306 mio. kr. i 2022.

Kommunerne støtter aftenskolerne med forskellige typer af tilskud ud fra fem forskellige tilrettelæggelsesformer:

• almen undervisning
• handicapundervisning
• små hold
• fleksibelt tilrettelagt undervisning
• foredrag

Ifølge den seneste udgave af undersøgelsen 'Folkeoplysning i kommunerne' er 55 af undervisningstimerne almen undervisning, mens kommunerne bruger flest penge på handicapundervisning. Handicapundervisning udgør ganske vist kun 30 pct. af undervisningstimerne, men da bidragssatsen er højere til denne type undervisning, udgør de alligevel 40 pct. af de samlede udgifter. 

Figur: Tilskuddets fordeling på tilrettelæggelsesformer

Figuren viser fordelingen af det kommunale tilskud til aftenskoleundervisning på de respektive tilrettelæggelsesformer og bygger på spørgsmålet: ’Angiv kommunens samlede tilskud til undervisning (løn mv.) fordelt på forskellige tilrettelæggelsesformer. Angiv beløb i kroner (Angiv regnskabstal efter eventuelle efterreguleringer)’. 14 kommuner har kun angivet det samlede tilskudsbeløb og indgår derfor ikke. Kun tilskudsbeløbet fra de kommuner, som har angivet tilskuddets fordeling på tværs af tilrettelæggelsesformer, indgår i beregningen (n=65 kommuner) 

Figuren neden for viser udviklingen i den kommunale støtte til den folkeoplysende voksenundervisning i perioden 2002-2023.

Samlet set er der sket et drastisk fald i kommunernes tilskud til aftenskoleundervisning i perioden 2002-2023. Det største fald skete umiddelbart efter lovændringen i 2002.

Udviklingen i det kommunale tilskud skal dog ses i sammenhæng med, at også aktivitetsniveauet har været faldende. Set over hele perioden er tilskuddet dog faldet betydeligt mere end aktivitetsniveauet. 

Figur: Den kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning (2002-2023)

Kilde: Konto 3.72 og 3.38.72 i de kommunale regnskaber på www.statistikbanken.dk (hhv. tabel REG31 og REGK31). Alle beløb er korrigeret for prisudviklingen via KL’s pris- og lønindeks med 2023 som basisår. Figuren omfatter udelukkende tilskud til undervisning og ikke tilskud til lokaler. 

Resultaterne fra Folkeoplysning i kommunerne 2019 er gjort tilgængelige i en database, hvor du kan søge på nøgletallene fordelt på udvalgte områder og kommuner.