T&V
Opdatering 16.01.2025
Nyt videnstema ser nærmere på sportsevents og deres mulige effekter
Et nyt videnstema på Tal og viden giver indblik i, hvad forskningen viser om de effekter, som kommunerne kan opleve ved at være vært for events af forskellig størrelse.
Sportsevents er et vigtigt felt for mange kommuner, og de bliver ofte set som en mulighed for at skabe økonomisk vækst gennem øget turisme og branding, øge idrætsdeltagelsen og skabe gode oplevelser for borgerne. Forskningen tegner dog et mere nuanceret billede af effekterne.
Under det nye videnstema kan du finde viden om de håndgribelige og uhåndgribelige effekter af at afholde sportsevents, herunder:
- De økonomiske effekter af at afholde sportsevents
- Effekter i forhold til at øge deltagelsen i breddeidræt
- Indsigt i sociale effekter og værdi for borgerne