Rammerne for den politiske styring af idræts- og fritidsområdet i kommunerne
Kommunerne er involveret i og støtter borgernes udfoldelse og aktiviteter inden for idræts- og fritidsområdet både inden for rammerne af folkeoplysningsloven og med støtte til aktiviteter inden for eliteidræt, professionel idræt og events.
Kommunerne støtter især aktiviteter i foreninger. Mange borgere dyrker dog idræts- og fritidsaktiviteter uden kommunens involvering og støtte, f.eks. i kommercielle fitnesscentre, ved gå- og løbeture i naturen eller egne kreative aktiviteter.
Denne side giver en indføring i rammerne for den kommunale indsats på idræts- og fritidsområdet med fokus på:
- Kulturministeriet og de overordnede rammer
- den politiske organisering af arbejdet med idræt og fritid
- kommunernes støtte til idræts- og fritidsaktiviteter
- budgetter, politikker og handleplaner.
Kulturministeriet og de overordnede rammer
Kommunerne i Danmark er en del af den offentlige forvaltning og er underlagt Folketinget, som fastsætter de overordnede rammer, kommunalbestyrelserne agerer inden for.
Resortmæssigt hører idræt og fritid under Kulturministeriet, som udarbejder lovgivning og indsatser på området.
Kulturministeriet har blandt andet ansvar for at fordele udlodningsmidler til idræts- og fritidsområdet, ligesom ministeriet har ansvar for folkeoplysningsloven, der er den overordnede ramme for de tilskud, kommunerne giver til det folkeoplysende arbejde i foreninger og aftenskoler.
Andre ministerier kan også have relation til idræts- og fritidsområdet, f.eks. i forhold til sundhed, sociale forhold og integration.
Udlodningsmidlerne går primært til nationale organisationer
Kulturministeriet fordeler årligt 81,24 pct. af udlodningsmidlerne. De to store idrætsforbund, DIF og DGI, får sammenlagt lidt over 30 pct. af udlodningsmidlerne.
Foto: PhotographerCW/Getty Images
Politisk organisering af arbejdet med idræt og fritid
De fleste danske kommuner har udvalgsstyre, hvor ansvaret for daglige beslutninger i kommunerne er fordelt på et antal udvalg, som vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Der er dog undtagelser. I Aarhus Kommune er det magistraten, som styrer, mens man i Viborg Kommune er gået væk fra en klassisk udvalgsmodel og i stedet arbejder med en sammenhængsmodel med fem temaer.
På tværs af udvalgs- og forvaltningsområder er der stor forskel på, hvor faste rammerne er, og dermed også, hvor stort det politiske råderum er. På idræts- og fritidsområdet er der et stort råderum, og politikerne har her gode muligheder for at præge kommunens indsats på og støtte til idræts- og fritidsområdet.
Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner har organiseret idræts- og fritidsområdet politisk, og der har de senere år været tendens til, at idræt og fritid er blevet knyttet til andre områder.
En opgørelse fra KL viser, at i perioden fra 2010-2013 var knap to ud af tre politiske udvalg selvstændige kultur- og fritidsudvalg, mens det er knap halvdelen i 2022-2025. Det er især sundhed, erhverv og udvikling samt borger og demokrati, som kultur og fritid i stigende grad tænkes sammen med.
Tabel: Placeringen af idræt og fritid i kommunernes udvalg (antal)
|
|
2022-2025 |
2018-2021 |
2014-2017 |
2010-2013 |
2007-2009 |
| Selvstændige kultur- og fritidsudvalg |
52 |
55 |
62 |
65 |
65 |
| Kultur- og fritid lagt sammen med sundhed, erhverv og udvikling |
25 |
23 |
21 |
18 |
18 |
| Kultur- og fritid lagt sammen med social, familie og børn |
14 |
15 |
15 |
15 |
15 |
| Kultur- og fritid lagt sammen med borger og demokrati |
7 |
5 |
- |
- |
- |
Kilde: KL
I de fleste kommuner er idræt og fritid knyttet sammen med kulturområdet, som f.eks vedrører folkebiblioteker, museer, teatre, biografer, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver.
Foto: Miniseries/Getty Images
Borger- og brugerinddragelse
På idræts- og fritidsområdet er der en lang tradtion for at inddrage borgere og brugere i centrale beslutninger på området. Der sker både gennem formelle og uformelle kanaler.
Folkeoplysningsloven foreskriver, at de foreninger og organisationer, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter i kommunen, også skal inddrages i beslutninger med betydning for området. Det kan være i forhold til politikker, budgetter og ændringer i regler for tilskud fra kommunen.
Brugerinddragelsen foregår især gennem de lovpligtige §35, stk. 2-udvalg, men i mange kommuner spiller lokale foreningssamråd i form af idrætssamvirker, aftenskolesamråd og spejdersamråd også en væsentlig rolle.
Dertil kommer mere uformelle kanaler i form af direkte dialog med politikere, mails og uformelle møder.
Kommunernes støtte til idræts- og fritidsaktiviteter
Kommunerne støtter især borgernes aktiviteter i frivilligt folkeoplysende foreninger og aftenskoler, mens der er større variation mellem kommunerne i forhold til at støtte talent-/eliteidræt, professionel idræt og events.
Alle kommuner støtter borgernes deltagelse i breddeidræt og fritidsaktiviteter. Der sker gennem folkeoplysningsloven, som forpligter kommunerne til at støtte børn og unges deltagelse i foreningslivet, mens de kan støtte voksne over 25 år.
Kommunerne støtter bl.a. foreningerne gennem medlemstilskud, adgang eller støtte til lokaler/faciliteter og foreningsudvikling. På aftenskoleområdet støtter kommunerne aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn og giver ligeledes adgang eller støtte til lokaler.
Kommunerne kan også støtte borgernes deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter, som ikke sker i regi af frivillige foreninger. Det sker f.eks., når kommunerne selv står for at tilbyde og afvikle aktiviteter for borgerne. Det ses blandt andet inden for svømning, hvor nogle kommuner tilbyde babysvømning og svømmeundervisning for børn og unge.
Kommunerne støtter også borgernes deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter gennem deres engagement i faciliteter. Der findes ingen krav eller bestemmelser om, hvor mange og hvilken type af idræts- og fritidsfaciliteter kommunerne skal oprette til fritidsbrug, men det er et prioriteret område i kommunerne med forskellige støttemuligheder, der er knyttet til faciliteternes ejer- og driftsforhold.
Tabellen herunder opsummer centrale opgaver i kommunerne i forhold til at støtte borgernes idræts- og fritidsdeltagelse. Af tabellen fremgår også, hvilket lovgrundlag støtten typisk sker med baggrund i.
Tabel: Oversigt over kommunal støtte og lovhjemmel til idræts- og fritidsaktiviteter
|
Støtte |
Beskrivelse og opgave |
Lovgrundlag |
|
Medlemstilskud |
Kommunerne har pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år og kan yde tilskud til aktiviteter for personer over 25 år
Kommunerne udarbejder procedurer for medlemstilskud samt fastsætter medlemstilskuddet
|
Folkeoplysningsloven |
|
Støtte til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler)
|
Kommunerne skal støtte aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn. De kan støtte med maks. 1/3 af udgifterne
|
Folkeoplysningsloven |
|
Adgang til lokaler og lokaletilskud |
Kommunerne har pligt til at stille offentlige lokaler og udendørsanlæg gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger
Hvis kommunerne ikke kan anvise egnede lokaler, er de forpligtede til at give lokaletilskud til foreningernes egne og lejede lokaler for aktiviteter for børn og unge under 25 år, og de kan yde lokaletilskud til aktiviteter for voksne over 25 år.
Kommunerne har pligt til at stille ledige, egnede offentlige lokaler til rådighed for aftenskoler eller alternativt give støtte til aftenskolernes egne eller lejede lokaler
Kommunerne udarbejder procedurer for lokaletilskud samt for fordeling af tider i kommunale lokaler
|
Folkeoplysningsloven |
|
Støtte til foreninger |
Kommunerne kan yde støtte til foreningernes drift, f.eks. i form af administrationsudgifter.
|
Kommunalfuldmagten |
|
Foreningsudvikling og særlige indsatser |
Kommunerne skal have en udviklingspulje, som kan understøtte foreningsudvikling.
Kommunerne kan oprette særlige puljer eller initiativer, som kan støtte aktiviteter og foreninger. Det kan være puljer målrettet uddannelse af trænere og ledere, tilbud til målgrupper med særlige behov, undervisere på aftenskoleområdet, understøttelse af aftenskolehold i tyndt befolkede områder, nedsat deltagerbetaling i aftenskoleaktiviteter for særlige målgrupper mv.
|
Folkeoplysningsloven |
|
Kommunernes egne aktiviteter |
Kommunerne kan udbyde og afvikle aktiviteter for borgere.
|
Kommunalfuldmagten |
|
Etablering, drift og tilskud til faciliteter |
Kommunerne etablerer og støtter idræts- og fritidsfaciliteter
Kommunernes mulighed for støtte afhænger af de enkelte faciliteters ejer og driftsforhold.
|
Kommunalfuldmagten |
Kommunerne kan også støtte andre former for idræts- og fritidsaktiviteter som for eksempel talent-/eliteidræt, professionel idræt og events. Støtte til disse former for aktiviteter er mindre udbredt i kommunerne, og der kan mellem kommuner være store forskel på, hvordan og hvor meget man støtter disse områder.
Lovhjemmel til støtte inden for disse områder findes typisk inden for rammerne af kommunalfuldmagten, men kan i enkelte tilfælde også ske med henvisning til Eliteidrætsloven. Kommunerne må ikke støtte egentlig erhvervsvirksomhed.
Foto: Thomas Barwick
Det kommunale råderum
Kommunerne er også underlagt lovgivning eller regulering fra folketinget eller EU på fritids- og idrætsområdet. Når kommuner etablerer idræts- og fritidsfaciliteter, er de f.eks. forpligtet til, at de opførte bygninger lever op til gældende standarder, og at de ikke er i strid med gældende lokalplaner.
Dertil kommer, at anlægsloftet også sætter begrænsninger for, hvor meget kommuner kan bygge. Anlægsloftet er etableret som et led i den stadig strammere økonomiske styring af kommunerne og fastsættes i de årlige aftaler om kommunernes økonomi, som indgås mellem regeringen og KL.
Mulighederne for at opføre nye faciliteter og udvide de eksisterende kan variere alt efter kommunens engagement. Er der tale om kommunale faciliteter, kan der være andre begrænsninger eller muligheder, end dem der gælder for selvejende faciliteter.
Budget og økonomisk ramme
Hvert år udarbejdes der et budget for de politiske udvalg, som angiver det økonomiske råderum på området. Budgetprocessen kan forløbe på mange måder, men kan i mange kommuner opdeles i fire faser:
- Forberedelsesfasen (april): Økonomiudvalget melder en økonomiske ramme ud til de politiske udvalg, som er den økonomi, de enkelte udvalg har til rådighed til at prioritere sine indsatser.
- Den tekniske budgetfase (juni-august): De politiske udvalg prioriterer forslag, som skal indgå i politiske forhandlinger. Forvaltningen udarbejder et 'teknisk basisbudget', som er udgangspunkt for de politiske forhandlinger, og der afholdes et budgetseminar i kommunalbestyrelsen.
- Den politiske budgetfase (august til september): Her foregår politiske forhandlinger, og det tekniske budget sendes i høring, hvor borgere, foreninger og brugerbestyrelser kan komme med høringssvar. Kommunalbestyrelsen kan også invitere til et borgermøde, hvor politikerne orienterer om budgettet, og hvor borgerne kan stille spørgsmål.
- Vedtagelses- og udmøntningsfasen (oktober): Budgettet godkendes af kommunalbestyrelsen og er herefter gældende. Budgettet offentliggøres.
Foto: Ryan McVey/Getty Images
Politikker og handleplaner
Mange kommuner har politikker og handleplaner på idræts- og fritidsområdet, som angiver de politiske hensigter med området.
Der er krav om, at kommunerne skal have en folkeoplysningspolitik, hvor kommunerne beskriver deres politik inden for seks temaer, men ellers der ikke krav om til kommunerne om handleplaner eller politikker for området. Alligevel supplerer langt de fleste kommuner folkeoplysningspolitikken med en eller flere politikker eller handleplaner på området.
Idrættens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning gennemførte i 2022 en kortlægning af politikker og strategier på idræts-, fritids- og kulturområdet i landets kommuner.
Kortlægningen fandt i alt 154 politikker og 39 strategier, og mens de fleste kommuner har en eller flere politikker på området, er det færre, som har en strategi.
To ud af tre kommuner har en selvstændig folkeoplysningspolitk, mens folkeoplysningspolitikken i andre kommuner indgår i en anden politik og derfor har et andet navn. Ordene idræt, fritid og kultur går igen i forskellige kombinationer i mange af politikkernes navne.
Figur: Politikkernes navn
Politikkerne fokuser på en række forskellige temaer. Faciliteter og rammer går igen i langt de fleste politikker, ligesom fællesskab, bredde og frivillighed. De forskellige temaer giver et indblik i, hvilke temaer kommunerne har fokus på, og som knyttes til idræts-, fritids- og kulturområdet.
Figur: Temaer i politikker
