Varde Kommune: Fra vellykket model for vedligeholdelse til ny facilitetsstrategi

Varde Kommune har sammen med kommunens mange selvejende haller udviklet en model for vedligeholdelse, der skal sikre bedre faciliteter i hallerne. Projektet blev sat i gang i 2016 og har ikke blot forbedret standarden for bygningerne, men også dannet grundlag for en ny facilitetsstrategi.

Kort om projektet

I tidens løb har de selvejende haller i Varde Kommune ofte haft udfordringer med at vedligeholde bygningerne og har derfor bedt kommunen om hjælp. Ifølge Karsten Rimmer Larsen, som er kultur- og fritidschef i Varde Kommune, blev det til sidst svært at styre.

For at skabe et mere struktureret overblik besluttede kommunen at vurdere hver selvejende hal på en skala fra 1-9 afhængig af bygningens stand, hvor 1 er dårlig stand, og 9 er god stand. 

Vurderingen bestod af to dele: 

• En kvalitativ vurdering af faciliteterne, som angiver behov for renovering og vedligehold.
• En kvantitativ vurdering af faciliteterne, som angiver de nødvendige udgifter i de kommende ti år for at holde faciliteten i en høj middel og god stand.

Det viste sig, at mange haller scorede lavt på skalaen, og derfor valgte kommunen at afsætte 25 mio. kroner til forbedringer fra 2016-2019. 

I løbet af perioden blev alle selvejende haller bragt i god stand, og samtidig udviklede kommunen en vedligeholdelsesmodel, hvis formål var at fastholde standen uden kommunal støtte.

“Målet var at bringe hallerne op på et acceptabelt niveau og sikre, at standarden kunne holdes fremadrettet,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.

I 2024 målte Varde Kommune, hvordan standen i de selvejende haller har udviklet sig siden 2019.

"Vi fandt ud af, at standen enten har holdt sig eller er blevet bedre. Derfor må vi konkludere, at vedligeholdelsesmodellen virker," tilføjer han.

Hvad kom der ud af projektet?

Vedligeholdelsesmodellen indebærer, at de selvejende haller årligt afsætter et fast beløb til vedligeholdelse, som for eksempel dækker udskiftning af gulve i haller og omklædningsrum.

“Der bliver sat tal på, hvor mange penge hallen skal bruge på sine forskellige bygninger for som minimum at holde standen, men også hvor stort et beløb hallen skal afsætte til vedligeholdelse hvert år. Det er noget, kommunen kontrollerer,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.

Varde Kommune har desuden lavet et excel-ark, som giver et overblik over, hvad de selvejende haller kan forvente at skulle afsætte til vedligeholdelse afhængig af bygningsdelen.

“Excel-arket er en rettesnor til de selvejende haller. Hvis en bygning har to haller, en svømmehal og en mini-hal, kan de gå ind i excel-arket og beregne, hvad det cirka kommer til at koste at vedligeholde,” fortæller Karsten Rimmer Larsen. 

Han tilføjer, at det er bindende for de selvejende haller at sætte penge af, og at de ikke får tilskud fra kommunen til vedligeholdelse. 

“Det er hallen, der skal gøre arbejdet,” understreger han.

Hvordan foretages vurderingen?

Center for Anlæg og Ejendomme i Varde Kommune har udarbejdet et vurderingsskema, der gennemgår faciliteten på en række hovedpunkter.

Vurderingen er baseret på ti forskellige emner, herunder standen af gulve, toiletter og baderum og tekniske installationer som ventilation og varme. 

Hver tredje til fjerde år tager en byggerådgiver ud i de selvejende haller og giver rådgivning og status på vedligeholdelsen. Bygningerne får karakterer via et bygningssynsskema.

Udfordringer og gode råd

Ifølge Karsten Rimmer Larsen kræver det vedholdenhed og god dialog med de selvejende haller at lave en holdbar og vellykket vedligeholdelsesmodel.

“Vi fandt jo ud af, at vi har ti selvejende halkomplekser, og der er ikke ét eneste af dem, der er det samme," uddyber han.

Denne diversitet har både været en udfordring, men også en mulighed for at udvikle en fleksibel og tilpasningsdygtig model. Karsten Rimmer Larsen anbefaler derfor andre kommuner, der overvejer lignende projekter, at de fokuserer på tre aspekter: Kultur, systematik og langsigtet tænkning.

”Systematikken og den langsigtede planlægning har gjort, at nogle af hallerne er kommet i endnu bedre stand i 2024, end da vi afsluttede vores store renoveringsprojekt i 2019,” fortæller Karsten Rimmer Larsen. 

Han tilføjer, at en strategisk tilgang kombineret med åben dialog og klare forventninger har været nøglen til vedligeholdelsesmodellens succes.

Et andet vigtigt element er energieffektivisering. Mange af de forbedringer, der blev gennemført, reducerede energiforbruget. Det har vist sig at være en stor gevinst for både kommunen og hallerne.

Varde Kommune bruger vedligeholdelsesmodellen til at udvikle en ny facilitetsstrategi.

“Strategien skal bygge på samme filosofi som vedligeholdelsesmodellen, hvor vi i kommunen både understøtter og stiller krav til hallerne. Desuden har vi et hjørneflag omkring bæredygtig økonomi: At en hal skal kunne drifte sig selv,” fortæller Karsten Rimmer Larsen. 

Med vedligeholdelsesmodellen og facilitetsstrategien ser Varde Kommune en fremtid, hvor deres selvejende haller ikke blot er velholdte, men også bæredygtige og selvbærende.