Speciale forklarer, hvorfor idrætshaller på Frederiksberg står tomme i skoletiden

I Frederiksberg Kommune står mange af de haller, kommunens skoler har adgang til, tomme en stor del af skoletiden. I sit speciale fra SDU har Mark Østergaard undersøgt hvorfor og peger på, at skolerne mangler incitamenter til at aflyse deres bookinger og har forskellige forventninger til, om andre kan bruge faciliteterne i skoletiden.

Hvad handler projektet om?

Som springbræt for sit speciale i Idræt og Sundhed på SDU undrede Mark Østergaard sig over, at idrætsfaciliteterne i Frederiksberg Kommune ofte stod tomme i dagtimerne. Han overvejede derfor, hvordan kommunen kunne sikre, at faciliteterne blev brugt bedre.

“Tidsrummet fra kl. 8 til 16 omtales ofte som ‘skoletiden’. Det udtrykker en kultur og logik for skolernes fordelagtige spilleregler, der ikke gælder for andre brugere af kommunale faciliteter, og det gør det sværere at udnytte idrætsfaciliteterne bedre i dagtimerne,” forklarer Mark Østergaard.

Ifølge ham er der begrænset viden om, hvorfor skoletiden ikke bliver udnyttet i samme grad som foreningstiden, som ligger i eftermiddags- og aftentimerne.

Derfor satte han sig for at undersøge om data om benyttelse, booking og fremmødet i idrætsfaciliteter kunne bruges til at skabe mere aktivitet og dermed offentlig værdi i dagtimerne fra kl. 8 til 16.

Som led i sin undersøgelse indsamlede Mark Østergaard data fra Hallmonitor og præsenterede resultaterne for forskellige aktører på idrætsområdet.

Hvad var problemet?

Frederiksberg Kommune har Danmarks højeste befolkningstæthed og har, sammenlignet med andre kommuner, relativt mange indbyggere pr. idrætshal.

I 2024 havde Frederiksberg Kommune 106.360 indbyggere og syv store idrætshaller. Omkring 60 idrætsforeninger er organiseret under Frederiksberg Idræts Union, som er en paraplyorganisation med kommunens idrætsforeninger som medlemmer. Frederiksberg Idræts Union ejer desuden selv nogle idrætsfaciliteter, herunder Frederiksberghallerne.

Ifølge Mark Østergaard skaber de mange indbyggere et øget pres på drift og udnyttelse af idrætsfaciliteterne, og intet tyder på, at det pres bliver mindre i de kommende år. Det stigende befolkningstal og en fuldt udbygget kommune giver nemlig svære betingelser for idræts- og foreningslivet, der samtidig oplever at få flere og flere medlemmer.

Selvom der er pres på idrætsfaciliteterne, er der alligevel mange af dem, som står tomme i dagtimerne.

Ubalance mellem booking og fremmøde

I samarbejde med Frederiksberg Idræts Union indsamlede Mark Østergaard aktivitetsdata fra nogle af de største idrætsfaciliteter i Frederiksberg Kommune ved brug af Hallmonitor.

Han fandt ud af, at tre idrætsfaciliteter havde meget høj udnyttelse i foreningstiden, men langt fra var optimalt udnyttet i skoletiden. Det drejede sig om Frederiksberghallerne, som er selvejende og hører under Frederiksberg Idræts Union samt Bülowsvejhallen og Kedelhallen, som er kommunale.

Han fandt ud af, at udnyttelsen af faciliteterne næsten er 100 pct. efter kl. 15, mens den ligger på 30-60 pct. før kl. 15 afhængig af sæsonen.

Aktivitetsdataene viser desuden en stor ubalance mellem skolernes bookinger og deres faktiske brug af idrætsfaciliteterne. Selvom skolerne har booket mellem 75 og 100 pct. af kapaciteten, står faciliteterne ubenyttede i cirka halvdelen af skoletiden. Det betyder, at mange idrætsfaciliteter forbliver tomme, mens potentielle brugere ikke kan få adgang.

Ifølge Mark Østergaard er det et stort ressourcespild.

“Hallerne bliver opvarmet og klargjort efter det forventede brug, herunder antallet af bookinger for dagen, men hvis skolerne ikke møder op, er det spild af kommunale ressourcer. Der er omkostninger ved at have en facilitet stående ubenyttet, særligt hvis man ser det fra et energi- og bæredygtighedsperspektiv, og de omkostninger bliver der sjældent taget højde for,” fortæller han.

Incitament til at melde afbud

Mark Østergaard fandt ud af, at skolernes udnyttelse og fremmøde i idrætshallerne i høj grad afhænger af hallens styringsmodel, og om den administreres af kommunen eller Frederiksberg Idræts Union.

"I Bülowsvejhallen får fem skoler tildelt en hel dag i idrætsfaciliteten uden omkostninger. Dette har en betydelig indvirkning på udnyttelsen og fremmødet sammenlignet med, hvis skolen kun booker få timer ad gangen eller skal betale for det," forklarer han.

I Kedelhallen er det også omkostningsfrit at booke tid, men skolerne kan ikke reservere hele dage, og i Frederiksberghallerne skal skolerne betale for at booke enkelte timer.

"Skolerne har ikke det samme incitament til at melde afbud som de folkeoplysende foreninger, der risikerer at miste deres tid, hvis de ikke møder op," siger Mark Østergaard og påpeger, at der mangler et incitament for skolerne til at afmelde tider.

"I de kommunale haller er der ingen sanktioner, hvis man ikke dukker op. Der mangler et incitament til at afmelde tider og en forståelse for, at vi skal udnytte ressourcerne bedre. Lige nu er det omkostnings- og konsekvensfrit for skolerne at booke og ikke møde op," tilføjer han.

Interviews med relevante aktører

Som led i sit speciale interviewede Mark Østergaard en håndfuld aktører fra idrætsområdet. Det var blandt andet en medarbejder fra Frederiksberg Idræts Union, en halinspektør, repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og medlemmer fra to folkeoplysende foreninger. Han snakkede også med en pædagogisk leder og en skoleleder.

Formålet med interviewene var at præsentere de indsamlede aktivitetsdata og høre, hvad respondenterne mente om den nuværende udnyttelse, og om de kunne se ideen i at blive bedre til at udnytte de ressourcer, kommunens skoler har adgang til.

Interviewene viste, at skolerne har forskellige forventninger til, hvorvidt andre brugere kan benytte idrætsfaciliteterne i skoletiden, og at det hænger sammen med, hvilken facilitet der er tale om.

“Skolerne har en klar forventning om, at svømmefaciliteter, de har reserveret, nemt kan benyttes af andre, hvis de ikke møder op til svømmelektionen. Men det gælder ikke for idrætsfaciliteter. Her har skolerne ikke en forventning til, at andre kan bruge hallen, selv hvis de aflyser deres booking,” fortæller Mark Østergaard.

Skolelederen og den pædagogiske leder fortalte, at de ville være mere tilbøjelige til at aflyse deres booking og frigive tiden til andre brugere, hvis de vidste, hvilken betydning idrætsfaciliteten kunne have for andre aktører i skoletiden.

Mark Østergaard mener, at man skal huske at tage højde for den værdi, idrætsfaciliteterne skaber - både for skolerne og lokalsamfundet – når de er i brug. Ved at bruge aktivitetsdata kan skoler og halinspektører optimere kapaciteten og sikre en mere effektiv drift af idrætsfaciliteterne.

Gode råd

Hvis Mark Østergaard skulle gøre noget anderledes i sit speciale, ville han tale med en idrætslærer.

“Hvorfor er det nødvendigt for en idrætslærer at have en facilitet til rådighed en hel dag? Hvad gør det vanskeligt at aflyse sin booking en tirsdag morgen? Jeg mangler det lavpraktiske perspektiv, hvilket kan være interessant at få indblik i,” siger han.

Han foreslår, at man ser nærmere på kommunens, skolernes og lærernes forskellige forventninger til, hvem der kan benytte idræts- og svømmefaciliteterne i skoletiden.

“Det kan være et lille skridt i retningen af, at de to facilitetstyper får mere tilfælles i forhold til benyttelse og brugerdiversitet, end hvad der på nuværende tidspunkt ser ud til at adskille dem,” siger han.

Han mener også, at det er vigtigt at kommunen er bevidst om og undersøger, hvordan idrætsfaciliteterne udnyttes i løbet af hele dagen – især fordi der er et paradoks i, at der er stor mangel på idrætsfaciliteter i Frederiksberg Kommune, selvom de næsten er fuldt bookede fra kl. 15 til 22, og mange står tomme i dagtimerne.