Odense Kommune bruger data til at undersøge kapaciteten i idrætsfaciliteterne
Odense Kommune er i gang med en dybdegående indsamling af data om, hvordan hallerne i kommunen bliver brugt. Det sker for at afdække, om de eksisterende idrætsfaciliteter kan dække behovet fra kommunens foreninger og borgere.
I Odense Kommune har man i tre omgange trukket på data fra kameraer i kommunens idrætshaller for at finde ud af, om hallerne udnyttes optimalt, og om der er behov for flere faciliteter.
Første gang var i 2020 som led i et projekt sammen med Lokale og Anlægsfonden. Her opsatte kommunen kameraer i udvalgte idrætshaller for at indsamle data om deres brug med særligt fokus på tidsrummet mandag-torsdag fra kl. 16-21, hvor der er størst efterspørgsel fra borgerne.
"Vi undersøgte, hvor mange timers ledig halkapacitet der reelt var til rådighed," forklarer Rasmus Vestergaard Tander, som er fritidskonsulent i Odense Kommune.
I 2022 efterspurgte politikerne en opdateret vurdering af halkapaciteten, og året efter kunne forvaltningen levere et datasæt fra de kommunale haller baseret på kameramaterialet, som gav et klart billede af, hvor meget tid der faktisk var ledig i hallerne. Indsigten har givet kommunen mulighed for at forbedre fordelingen af haltider og få overblik over, hvor i byen presset på hallerne er størst.
I 2024 er der blevet opsat nye Hall Monitor 4-kameraer for at skaffe nye data til en ny halanalyse. Den opdaterede halanalyse skal sikre, at politikerne har et sammenligningsgrundlag, når de skal træffe fremtidige beslutninger om kommunens idrætsfaciliteter, hvad enten det drejer sig om at bygge nye haller, fordele haltider eller andre problematikker.
Odense Kommune er i gang med at indsamle data fra de selvejende haller, som de forventer at have klar til foråret 2025.
Hvad var problemet?
Baggrunden for analysen var erfaringer fra idrætsforeningerne, som blandt andet fortalte, at de var nødt til at lave ventelister på booking af haltider. Flere idrætsforeninger havde ad flere omgange udtrykt bekymring over, at der manglede plads til børne- og ungdomstræning.
"De frivillige måtte stoppe den træning, de var i gang med, en halv time før den egentlig sluttede, for at nå den næste træning i en anden hal," fortæller Rasmus Vestergaard Tander og forklarer, at idrætsforeningerne derfor var bekymrede for fremtidens frivillige, når de for eksempel skulle være hjælpetrænere i én hal og derefter videre til en anden hal og få timerne til at gå op.
Hvad kom der ud af projektet?
Ifølge Rasmus Vestergaard Tander bekræfter dataene, at halkapaciteten i Odense Kommune er under pres. Men undersøgelserne har også afsløret, at løsningen ikke nødvendigvis er at bygge flere haller.
"Vi har lært, at der er et stort potentiale for at optimere brugen. Ser man kun på bookinger, kan det virke, som om der er behov for flere haller. Men kigger vi på den faktiske brug, er det ikke altid tilfældet," uddyber Rasmus Vestergaard Tander.
Dataindsamlingen viser nemlig, at behovet for flere haller kan løses ved at bruge de eksisterende faciliteter på en smartere måde. For eksempel ønsker mange foreninger sig flere haller i størrelsen 20 x 40 meter, men det er ikke nødvendigvis løsningen.
"Vi har påpeget over for politikerne, at det måske ikke er det, der mangler. For eksempel bruges mange 20x40-haller til gymnastik. Ved for eksempel at bygge et springcenter kunne vi frigive gymnastiktimerne og dermed udnytte hallerne til andre formål," uddyber Rasmus Vestergaard Tander.
Politikerne i Odense Kommune viser stor interesse for resultaterne af halkapacitetsanalysen. Ifølge Rasmus Vestergaard Tander er mange af dem selv engageret i foreningslivet og har derfor også en naturlig interesse i fritids- og folkeoplysende aktiviteter. Derudover har der historisk set ikke været særlig meget data på fritidsområdet.
“Politiske beslutninger har ofte været præget af bløde værdier omkring, hvad fritidslivet kan bidrage med til borgernes liv, og hvilken betydning idrætten har for den almene dannelse.”
Med de nye data i hånden er der kommet et mere solidt grundlag, når der skal tages beslutninger på tværs af forvaltningsområdet.
"Med de hårde data og fakta fra hallerne har vi fået en styrket stemme i debatten, især når det gælder byudvikling. Vi kan nu vise, at der faktisk ikke er halkapacitet til alle de mennesker, vi forventer, vil bo i Odense om ti år," fortæller Rasmus Vestergaard Tander.
Halanalysen har blandt andet ført til en tættere dialog mellem kontorerne Fritid og Byplan, især når det gælder om at sikre, at nye boligområder bliver forsynet med tilstrækkelige idrætsfaciliteter.
Konklusionerne fra dataindsamlingen giver kommunen mulighed for bedre at rådgive investorer i forhold til at tage højde for fritidsaktiviteter i fremtidige projekter om byudvikling.
”En faktor som for eksempel kvadratmeterpriser er afhængig af, i hvor høj grad beboere knytter sig til det område, de flytter til. Dermed bliver det eftertragtet at investere i området frem for flere boliger," uddyber Rasmus Vestergaard Tander.
Ud over at få en stemme i debatten om byudviklingen blev der fremlagt en sag for det politiske udvalg i kommunen. Her ønskede forvaltningen at få en lånepulje stillet til rådighed til at opføre, renovere eller modernisere fritidsfaciliteterne. Det førte til, at der nu er en lånepulje på 17,5 mio. i Odense Kommune.
Rasmus Vestergaard Tander fortæller, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af erhvervsfolk, forskere og foreningsansvarlige.
“De arbejder med, hvordan en fremtidig udviklingsplan kan se ud på facilitetsområdet, og dermed også, hvordan vi kan udnytte tomme erhvervshaller til for eksempel fritidsformål.”
Gode råd til andre kommuner
Noget af det vigtigste, Odense Kommune har lært af projektet, er, at data alene ikke giver hele svaret.
"Ud over de rå data er det nødvendigt at tale med de lokale foreninger og borgere for at forstå deres behov og ønsker," mener Rasmus Vestergaard Tander.
Han understreger, at det er vigtigt at kombinere dataindsamling med dialog, så beslutninger træffes på et grundlag, der både afspejler fakta og lokalbefolkningens ønsker og behov.
Udfordringer i projektet
Odense Kommune oplevede problemer med det system, der skulle måle halkapaciteten under dataindsamlingen. Systemet, som kommunen havde købt gennem Optimeter, leverede nemlig ikke korrekte tal. Derfor måtte forvaltningen manuelt gennemgå bookingsystemet og antallet af timer og tjekke, om det stemte overens med videomaterialet, for at få et præcist overblik over halkapaciteten.
Rasmus Vestergaard Tander forventer dog, at denne udfordring er løst med Hallmonitors nye platform, som er på vej.
”Under udviklingsperioden har vi været i tæt dialog med Hallmonitor om, hvilke data der er væsentlige for os.”