I Tønder Kommune er vejen til en facilitetsstrategi gået gennem en grundig situationsanalyse

Tønder Kommune arbejder aktivt med en strategi, der skal sikre, at kommunens faciliteter matcher borgernes behov i en tid med ændrede bevægelsesmønstre. Første skridt var en dybdegående situationsanalyse, der inddrog mange aktører.

Kort om projektet

Borgernes måde at dyrke motion på har ændret sig over tid og er blevet mere varieret og fleksibel. Det oplever man også i Tønder Kommune, der har fået flere nye faciliteter til bevægelse, som skiller sig ud fra de traditionelle idrætshaller. 

Fitnesscentre, mountainbikespor og padelbaner er blandt de tilbud, hvor borgerne har mulighed for selv at vælge tidspunktet for deres aktiviteter, og de bruges ofte individuelt eller i små, selvorganiserede grupper.

Tønder Kommune så derfor et behov for at skabe en klar retning for, hvordan kommunens idrætsfaciliteter skal udvikles og bruges, så de bedst muligt understøtter borgernes aktiviteter og fritidsliv gennem en facilitetsstrategi.

Vejen til facilitetsstrategien er gået gennem en situationsanalyse, som Kultur- og Fritidsudvalget tog initiativ til at udarbejde i samarbejde med Børn- og Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Sundhedsudvalget. 

Situationsanalysen er baseret på en dybdegående dataindsamling med fokus på fire parametre: demografi, geografi, borgernes bevægelsesvaner og facilitetsniveauer. 

Et facilitetsniveau betegner, hvorvidt der er tale om en basisfacilitet, en særlig facilitet eller en specialfacilitet. 

En basisfacilitet er for eksempel et idrætscenter, som rummer flere idrætsgrene og kan benyttes til de mest udbredte idrætter, herunder fodbold eller gymnastik. 

Særlige faciliteter dækker over faciliteter, som ikke kan forventes at være i alle lokalsamfund og typisk benyttes til én type aktivitet. Det kan være en svømmehal eller en kunstgræsbane. 

Specialfaciliteter er for eksempel beachvolley-baner eller skatebaner, som har en helt speciel funktionalitet målrettet bestemte brugere. 

Situationsanalysen giver et overblik over forholdene i 2023 og indeholder prognoser for Tønder Kommunes befolkningsudvikling i 2030.

Hvad kom der ud af projektet?

Ved at lave en situationsanalyse fik Tønder Kommune detaljeret indsigt i befolkningsudviklingen i kommunen, medlemsudviklingen i foreningerne, data om borgernes bevægelsesvaner, og hvordan faciliteterne bliver brugt.

Kommunen inviterede også et bredt spektrum af skoler, foreninger, idrætshaller, børn og unge til at deltage i undersøgelsen og spurgte ind til deres udfordringer, oplevelser og behov med idrætsfaciliteterne.

Ifølge Ronni Rix, der er specialkonsulent i Tønder Kommune, har det givet et stærkt vidensgrundlag, som gør, at facilitetsstrategien hviler på et oplyst grundlag.

"Vi har nu en grundviden på både skoledistriktsniveau, områdeniveau og sogneniveau. Vi ved, hvor tilfredse foreningerne er, hvor faciliteterne bruges mest, og hvor presset er størst.”

Situationsanalysen gav desuden data, som kommunen ikke havde regnet med. 

“Til at starte med var fokus på børn og unge, fordi vi havde et indtryk af, at de ikke ville være en del af foreningslivet. Men efter at have snakket med dem fik vi nogle andre nuancer og afkræftet vores påstande. Vi lærte, hvor vigtigt det er at være nysgerrige på dem, man arbejder med,” fortæller Ronni Rix.

Næste skridt

I 2025 skal Tønder Kommune i gang med at udmønte den facilitetsstrategi, som situationsanalysen har bidraget til. 

“Formålet er at sætte en retning for, hvordan vi vil udvikle og renovere vores nuværende faciliteter og hvordan vi vil arbejde med etableringen eller afviklingen af de eksisterende,” forklarer Ronni Rix.

Derfor har Tønder Kommune udpenslet fem strategiske mål, som skal sætte retningen:

• Borgere og foreninger skal kunne finde faciliteter i kommunen og flere skal have adgang til faciliteter, som kommunen ejer eller støtter økonomisk
• Facilitetsdækningen skal modsvare borgernes bevægelsesvaner og behov
• Der skal være bedre udnyttelse af kvadratmeter og som de vil som minimum fastholde almennyttig benyttelse af idrætshaller, multihaller og kommunale lokaler
• De vil forbedre muligheder for at være aktiv i grønne og blå områder
• Der skal være flere mødesteder og bedre støttefunktioner. 

Ifølge Ronni Rix skal ønsker og forslag til faciliteter i udgangspunktet pege ind i kommunens målsætninger.

“Hvis der for eksempel kommer nogle og siger, at de gerne vil bygge en ny facilitet, som vi i forvejen ikke har, og som ikke benyttes i tilstrækkelig grad, bliver det nok sværere at få igennem.”

I 2025 planlægger Tønder Kommune at gennemføre en økonomisk analyse og starte dialoger med haller, foreninger og fonde for at forberede konkrete indsatser fra 2026.

"Vi skal finde frem til, hvad vi har af økonomiske muligheder og prioritere vores indsatser," siger Ronni Rix.

Gode råd til andre kommuner

Ronni Rix fortæller, at det vil være en stor fordel at definere en klar problemstilling, inden undersøgelsen går i gang, og anbefaler andre kommunen at gøre dette først. 

“Jeg vil anbefale at basere strategien på dybdegående data og viden. Lav en grundig analyse og en klar problemstilling, så I ved, hvad I arbejder med, i stedet for at gætte eller antage,” siger han. 

Ifølge Ronni Rix er det vigtigt at prioritere ressourcer, hvis man vil lave en grundig analyse. Han anbefaler derfor andre kommuner at samarbejde med eksterne partnere som for eksempel Idrættens Analyseinstitut for at få hjælp til analyserne.