Holstebro Kommune bruger AI til at finde energislugere i idrætsfaciliteterne 

Holstebro Kommune har sparet millioner ved at bruge kunstig intelligens til at finde fejl og unødigt forbrug i haller, arenaer og svømmehaller, og løsningen koster kun 500 kroner om året per bygning. 

Kort om projektet 

Hvordan sparer man på energien i store kommunale bygninger som haller, arenaer og svømmehaller uden at bruge timer på manuel dataanalyse? I Holstebro Kommune fandt man svaret i kunstig intelligens. 

Et lille energiteam med ansvar for over 230.000 m² bygningsmasse – herunder en lang række idrætsfaciliteter – stod med en udfordring: Alt for meget tid gik med at kigge på forbrugsdata og finde afvigelser manuelt. Det ville de ændre på. I 2021 tog de derfor et nyt værktøj i brug: Et AI-baseret energistyringssystem fra Ento Labs. 

“Vi havde brug for et system, der selv holder øje med forbruget og fortæller os, når noget stikker af. Så kan vi bruge vores tid på at skabe værdi i bygningerne i stedet for at sidde og gennemgå søjlediagrammer,” fortæller Thøger Niels Pørtner, projektleder i Holstebro Kommunes Fælles Ejendomscenter. 

Systemet analyserer automatisk el-, varme- og vandforbrug og fremhæver afvigelser, der bør undersøges nærmere. Det giver kommunen mulighed for at prioritere indsatsen der, hvor der er mest at hente. Projektet har især vist sig effektivt i energitunge bygninger som idrætsanlæg. 

Hvad kom der ud af projektet? 

Holstebro Kommune har altså nu i snart fire år brugt det AI-baserede system til at overvåge forbruget i alle deres bygninger. I udvalgte bygninger, herunder børnehaver og skoler, har systemet endda mulighed for at regulere varme og ventilation automatisk. 

Systemet har især vist sig effektivt i idrætsfaciliteter, hvor energiforbruget typisk er højt, og hvor selv små fejl kan koste dyrt.  

“Vi har set flere tilfælde, hvor en fejl i ventilation eller varme blev opdaget hurtigt, fordi systemet reagerede. Hvis vi ikke havde grebet ind, kunne det have kostet 50.000 kroner om året i unødigt forbrug,” siger Thøger Niels Pørtner. 

Men hvad skal det koste? Implementeringen af systemet har været relativt billig og ligetil, fortæller projektlederen. Det koster cirka 500 kroner om året per lokation. Systemet er cloudbaseret og kræver blot adgang til eksisterende målerdata. Kommunen har samlet sparet op mod 1,8 millioner kroner siden opstarten primært via energibesparelser i ventilation og varmeanlæg. 

“Det er en positiv business case. Alene overvågningen har givet os det største udbytte, og det er hurtigt tjent hjem,” siger Thøger Niels Pørtner. 

Udfordringer i projektet 

En af de største udfordringer har været organisatorisk. Holstebro Kommune har et lille energiteam, og derfor har det krævet planlægning og prioritering at finde tid til at følge op på de mange indsigter, systemet leverer. Især i opstartsfasen har det været nødvendigt at afsætte ressourcer til at implementere løsningen og reagere på de data, AI’en genererer. 

“Systemet kan sagtens pege på, at her er noget, der potentielt koster 50.000 kroner, men så skal der også være nogen, der har tid til at køre ud til lokationerne og gøre noget ved det,” siger Thøger Niels Pørtner. 

På længere sigt ser kommunen et potentiale i, at systemet i endnu højere grad selv kan regulere varme og ventilation, så fejl og skævt forbrug ikke bare opdages, men håndteres automatisk. 

Det er allerede delvist i gang på udvalgte lokationer, men kræver teknisk tilpasning af styringssystemerne. 

Den tekniske del har også budt på udfordringer. Det har især taget tid at få adgang til varme- og vanddata, da disse målinger hverken er standardiserede eller digitaliserede, og det er oplysninger, man ofte finder helt lokalt. Mens eldata var tilgængelige fra projektets start i 2021, fik Holstebro først varme- og vandmålinger med i systemet fra efteråret 2023. 

“Det tog os over to år at få adgang til vand- og varmedata. Vi skulle i nogle tilfælde tage en kop kaffe med varmemesteren og finde en lokal løsning, fordi der slet ikke var etablerede standarder,” fortæller han. 

Gode råd til andre kommuner 

Holstebros erfaring er klar: Start simpelt og byg op. Kommunen valgte ikke at investere i dyre målere eller detaljeret styring fra begyndelsen. I stedet brugte de eksisterende målere og fokuserede på de lavthængende frugter. 

“Man skal ikke begynde med at dele en lokation op i tre målezoner. Start med det, man allerede har, og brug de data, der er lette at få fat på. Så kan man altid opgradere senere,” siger Thøger Niels Pørtner. 

Samtidig understreger han, at det er afgørende at have mennesker bag systemet, der rent faktisk følger op. 

“Det er ikke nok bare at købe systemet. Det skal bruges. Hvis der ikke er nogen, der reagerer, når systemet siger, at noget er galt, så får man ikke udbytte af det. Det kræver en dedikeret indsats, men gevinsten er til gengæld stor.” 

Holstebro Kommune hviler ikke på laurbærrene i forhold til implementering af AI-energistyring. Kommunen arbejder løbende på at udbrede brugen af AI-baseret overvågning og automatisk styring til flere bygninger, særligt i takt med at tekniske anlæg udskiftes eller renoveres. 

“Når vi installerer nye ventilationsanlæg, er det nu et krav, at de kan kobles på systemet. Og vi har også gang i udskiftningsprojekter, hvor vi opgraderer de eksisterende styringer, så vi får fuld dækning på sigt,” siger Thøger Niels Pørtner.