Aalborg Kommune samler børn i ny fritidsmodel, der styrker fællesskabet i landdistrikter

Med fritidsordningen Aktive Hverdagssteder har Aalborg Kommune skabt et fleksibelt fællesskab, hvor børn i landdistrikter kan mødes, lege og være aktive uden krav om medlemskab eller konkurrence. Det har været en succes - særligt i de mindste byer. 

Kort om projektet

Mange børn og unge i landdistrikterne har begrænset adgang til organiserede idrætsaktiviteter og fritidsklubber, enten fordi der ikke er nok deltagere, eller fordi de eksisterende tilbud spreder børnene for tyndt ud.

Det betyder, at mange i stedet tilbringer eftermiddagen alene derhjemme foran en skærm frem for at være en del af et fællesskab.

For at imødegå den udfordring har Aalborg Kommune udviklet en ny model, hvor børn får mulighed for at mødes og deltage i forskellige aktiviteter uden krav om konkurrence eller medlemskab. Konceptet hedder Aktive Hverdagssteder og skaber rammerne for et mere inkluderende fritidsliv.

Det fortæller Mark Kirk Dahl, projektleder i Aalborg Kommune, som siden 2020 har haft ansvaret for Aktive Hverdagssteder.

”I de små landdistrikter ser vi ofte, at fritidstilbud forsvinder i takt med, at befolkningstallet falder. Fodboldholdet kan ikke længere stille et U11-hold, håndboldholdet skrumper, og de lokale klubber kæmper for overlevelse. Vi ville skabe et tilbud, der samlede børnene på tværs af interesser og gav dem et sted at være efter skole,” siger Mark Kirk Dahl. 

Helt konkret er Aktive Hverdagssteder et gratis fritidstilbud i Aalborgs landdistrikter, hvor børn fra 4.-9. klasse kan mødes efter skole. Det fremstår som en hybrid af idrætsforeninger, fritidsklubber og væresteder og tilbyder aktiviteter som boldspil, kreative projekter og socialt samvær. 

I begyndelsen stod kommunen for hele driften, men løbende blev tilbuddet åbnet op og drevet i samarbejde med frivillige, lokale foreninger og skoler. 

Konceptet bygger på tre centrale principper: En legende tilgang, inklusion på tværs af køn og alder samt en høj grad af medbestemmelse for børnene selv.

”Det vigtigste var, at de havde et frirum, hvor de både kunne være aktive og bare hænge ud,” siger Mark Kirk Dahl.

Projektet blev oprindeligt finansieret af Novo Nordisk Fonden med knap tre millioner kroner. 

“Bevillingen fra Novo Nordisk har givet os mulighed for at teste projektet i stor skala og løbende justere det, så vi i dag står med en model, der kan fungere på lang sigt. Men man kan sagtens starte en lignende indsats uden en stor bevilling – hvis man begynder i et par mindre lokalsamfund og udvikler det over 2-3 år,” siger Mark Kirk Dahl.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har sammen med konsulentvirksomheden Ineva lavet en evaluering af projektet, som kan læses her. 

Hvad kom der ud af projektet?

For at sikre lokal forankring og en bæredygtig model blev Aktive Hverdagssteder etableret i eksisterende fritidsfaciliteter eller kulturinstitutioner. Aalborg Kommune lavede forsøget i fem landsbyer; Sebbersund med 341 indbyggere, Farstrup med 459, Ellidshøj med 486, Storvorde med 3.478 og Gandrup med 1.571 indbyggere.

”Da vi gik fra idé til virkelighed, handlede det først og fremmest om at finde de rigtige steder. Vi lavede en kortlægning af de små og mindre byer og spurgte: Hvor sker der for lidt? Hvor er de små foreninger pressede? Hvor giver det mening at starte et nyt fritidstilbud?”

Tilbuddet var åbent en til to gange om ugen og gav mulighed for en bred vifte af aktiviteter – fra boldspil og kreative workshops til mere uformelle samlingspunkter, hvor børnene kunne hygge sig sammen.

”Vi kunne tydeligt se, at børnene virkelig satte pris på tilbuddet. De kom ikke kun for aktiviteterne, men også fordi det var et sted, hvor de kunne være sammen med vennerne på en afslappet måde,” siger Mark Kirk Dahl.

Evalueringen af Aktive Hverdagssteder viser, at børnene har haft stor glæde af tilbuddet, og at det har skabt et stærkt fællesskab i de lokale områder. Det har især fungeret godt for børn, der ikke i forvejen var en del af idrætsforeninger eller andre organiserede fællesskaber.

Udfordringer og løsninger

Undervejs i projektet stod Aalborg Kommune over for flere udfordringer, blandt andet at fastholde børnene over længere tid. Mange var nysgerrige i starten, men faldt gradvist fra. Evalueringen viser, at Aktive Hverdagssteder især tiltrak børn i 4.-5. klasse og i nogen grad 6. klasse, mens det var langt sværere at engagere de ældre børn fra 7.-9. klasse.

”Vi kunne tydeligt se, at tilbuddet havde stor nyhedsværdi – når vi startede et nyt sted, kom børnene stormende. Men over tid faldt mange fra, særligt i de større byer. I de mindre lokalsamfund, hvor der ikke var mange andre alternativer, var fastholdelsen langt stærkere. Når vi åbnede dørene i blandt andet Sebbersund, vidste vi, at næsten alle børnene i aldersgruppen ville dukke op,” siger Mark Kirk Dahl.

En anden udfordring var, at projektet i starten var for afhængigt af kommunens indsats. Det blev tydeligt, at for at skabe et bæredygtigt tilbud måtte de lokale aktører spille en større rolle.

”I starten gjorde vi for meget selv. Vi kom som kommune og løste hele opgaven udefra, men uden nok lokal forankring. Vi ansatte folk, der kom kørende ind, lavede aktiviteter og så tog hjem igen. Det var først, da vi involverede de lokale kræfter – foreninger, frivillige og skoler – at det begyndte at fungere ordentligt.”

Konceptet blev derfor løbende justeret, så der kom et øget fokus på at involvere lokale frivillige. I videreførelsen af projektet blev aktiviteterne gjort mere fleksible, og der blev skabt en større balance mellem bevægelse og socialt samvær.

Tre gode råd 

I projektets første fase blev Aktive Hverdagssteder afprøvet i fem landsbyer, men i dag er der kun to steder tilbage: Sebbersund og Ellidshøj. Årsagen er, at ikke alle steder fungerede efter hensigten.

”For at være helt ærlig, så gav det ikke mening de andre steder. I nogle områder oplevede vi, at der var konkurrence om børnene overfor skolefritidsordninger, hvilket betød, at børnene blev spredt endnu tyndere ud. Vi har hele tiden set det som et projekt og et forsøg, så i respekt for de lokale fritidstilbud valgte vi at lukke nogle af stederne efter projektperioden,” forklarer Mark Kirk Dahl.

Men det er erfaringer, som andre kommuner kan drage nytte af. 

”For andre kommuner, der overvejer noget lignende, er mit bedste råd: Kig på behovet. Lad være med at opfinde et nyt fritidstilbud bare for innovationens skyld – sørg for, at det bliver placeret et sted, hvor børnene virkelig har brug for det,” siger Mark Kirk Dahl.

For kommuner, der overvejer at implementere lignende tiltag, er der tre centrale råd fra projektlederen:

1. Det er vigtigt at placere projektet i små lokalsamfund, hvor der mangler fritidstilbud, og hvor behovet er tydeligt.
2. De lokale skal involveres fra starten, så foreninger, frivillige og skoler får ejerskab og bidrager aktivt.
3. Projektet skal målrettes et reelt behov og ikke blot sættes i gang for innovationens skyld. Det skal skabes der, hvor det gør en forskel.

Efter projektperiodens afslutning har Aalborg Kommune valgt at fortsætte initiativet i de to områder - Sebbersund og Ellidshøj - med midler fra Landdistriktsudvalget.

"Vi har valgt at investere yderligere i projektet og fortsætte det. Samtidig undersøger vi muligheden for at etablere flere Aktive Hverdagssteder i landdistrikterne,” siger Mark Kirk Dahl.